Billetsnyd kan lande på straffeattesten

7. april 2013 Uncategorized

Det er ganske let at købe busbilletten på mobilen. Men for en del – og især de unge – er det også blevet lidt for let at snyde med den nye billettype.

Kontrollørerne i Sydtrafiks busser har i løbet af årets første tre måneder opdaget 13 sms-snydere i busserne og de er alle blevet politianmeldt.

– Det bekymrer mig rigtig meget. Vi er jo vant til, at vi engang imellem politianmelder nogen, men der har vi højst været oppe på 15 om året, siger Jytte Brink, trafikkontrollør i Sydtrafik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når der er snydt med sms-billetten, er der typisk blevet ændret i datoen. Det har indtil nu været svært for buschaufførerne at opdage.

– Vi har fået lavet et system, så det er blevet nemmere for chaufførerne at kontrollere dem nu, siger Jytte Brink til dr.syd.

Det koster 750 kroner i afgift, hvis man bliver taget med en falsk billet. Men overtræderne bliver også politianmeldt, fordi det er dokumentfalsk. En enkelt falsk busbillet kan derfor give en plet på straffeattesten.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
30. maj 2023 Kultur, Gråsten

Deltager- og publikumsrekord ved Oldtimerløbet

30. maj 2023 Kultur

Oldtimerløbet Pinselørdag i Gråsten samlede rekordmange køretøjer, 1.200 af forskellig slags. Opgørelsen viser nu, at det også blev til en publikums-rekord. Flere end 4.500 gæstede ringriderpladsen i Gråsten og de blev serviceret af 137 frivillige. Det er 700 flere gæster på pladsen end nogensinde. “Vi har i den grad grund til at takke lokalbefolkningen – […]

Læs mere...