Borgmesteren er med i Paris når Tour de France-ruten afsløres

13. oktober 2021 Tour de France Skrevet af: Redaktion

Borgmestrene fra de fem danske mål- og startbyer, erhvervsminister Simon Kollerup og Kronprinsen vil alle være med, når løbsdirektør Christian Prudhomme i morgen, torsdag, løfter sløret for næste års Tour de France-rute i Palais de Congrès i Paris. Præsentationen indledes med et særligt fokus på Danmark og den danske cykelglæde og cykelkultur.

Det sker, når Kronprinsen holder tale og parterne bag den danske Tourstart viser en ny film om den danske cykelkultur og tourbegejstring. Og så starter præsentationen af den samlede rute selvfølgelig med udgangspunkt i de tre danske etaper, som indleder næste års Tour de France, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk Industri afholder samme dag et erhvervsfremstød for danske virksomheder og indbudte gæster i Danmarkshuset på Champs-Élysées som et led i, at det officielle Danmark er i Paris ifm. rutepræsentationen af Tour de France. Her vil der være fokus på sundhed, cykling og bæredygtighed, hvor de medvirkende virksomheder vil præsentere deres løsninger og produkter for stakeholders og indbudte VIP, såsom Kronprinsen, erhvervsministeren, borgmestre og sponsorer.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...