Broagers Brandværnsorkester er kammeratskab, musik-glæde og frivillighed

2. januar 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det er glæden til musikken og også kammeratskabet og sammenholdet, der gør, at de fyrre musikere fra Broagers

Musikernes formand Ove Petersen.

Musikernes formand Ove Petersen.

Brandværnsorkestre tropper op til øvetimer hver eneste uge året rundt. Det tvivler formanden, Ove Petersen ikke det mindste på. Nogle øver om torsdagen, nogle om søndagen og en del gør det begge dage, fordi de er med i flere orkestre i brandværnet.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Og vi er seriøse, så det er ikke som i gamle dage, hvor der blev drukket en del øl. Den slags er slut, siger han.

Inden længe skal orkesteret endnu en gang en tur syd for grænsen, hvor de skal spille ved Nytårskur i Deutsches Haus i Flensborg, så der øves flittigt på de numre, der skal spilles.

– Vi er selvfølgelig stolte over, vi er blevet udvalgt til at spille og tidligere har vi spillet flere gange i Tyskland. Det er mest vores Tyrolerorkester, der var en del af Interreg-arrangementerne, kultur fra begge lande krydsede grænsen, siger Ove Petersen til Sønderborg Nyt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Medlemmerne i orkestrene, der består af Piperne, Showbandet, Tyrolerorkestret, Brandværnsorkesteret og Danseorkesteret, er fra 18 til 76 år. Og det har fået formanden til at tænke lidt over, hvor der skal komme nye musikere fra.

– Jeg vil da blive lykkelig, hvis der kom nogle af de unge fra musikskolerne, så orkestrene kan bestå mange år endnu, siger han.

Mand med flere opgaver

Der er en enkelt manden med i flokken og han spiller slet ikke. Det er korpsets fanebærer.

Niels Jørgensen er chauffør, fanebærer, praktisk gris og en slags reservefar for alle fyrre musikere.

Niels Jørgensen er chauffør, fanebærer, praktisk gris og en slags reservefar for alle fyrre musikere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han har lært, hvordan en fane skal bæres og gør det så perfekt, at han nogle gange bliver lånt ud til Danfoss Orkestret.

– De fleste tror, man bare skal rulle fanen ud og så holde den opad, men der er helt bestemte og forskellige procedurer alt efter, hvilken anledning, siger Niels Jørgensen, der har flere andre opgaver.

– Jeg skal hjælpe med kørsel og giver også en hånd med, når der stilles op, siger han.

– Han er nærmest sådan en slags far, der passer på os alle sammen, siger Ove Petersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rutinerede musikere

Med på holdet er to af de mere rutinerede musikere. Det er Karin Nygaard og Svend Aage Sørensen.

– Jamen vi kommer da, fordi vi kan li’ at spille, siger Karin Nygaard. Og så er de begge fra Broager, hvad der sandelig også tæller med på plus-siden.

– Og kammeratskabet gør, at det er rigtigt hyggeligt, siger Svend Aage Sørensen.

– Ja, og så er det jo herligt, vi kan glæde andre med vores musik, siger de begge. De fortæller videre, at de ser frem til, at de skal spille i Deutsches Haus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Karin Nygaard er glad for, hun kan glæde andre med musikken.

Karin Nygaard er glad for, hun kan glæde andre med musikken.

– Vi plejer jo mest at spille her i området, hvor der er rigtigt mange, der bruger os til ringrider-arrangementer, jubilæer, byfester og meget andet, siger Karin Nygaard. Hun begyndte at spille med i orkestret i 1989 og Svend Aage Sørensen har spillet sammen med brandværns-vennerne i 28 år.

Vagtskifte

Der er ikke mange brandværnsorkestre tilbage, men i Sønderborg Kommune er der hele to. Musikerne i Broager og så et orkester i Rinkenæs. Og der mangler for alvor unge mennesker, der vil være med til at holde liv i orkestrene.

Svend Aage Sørensen har været frivillig musiker i Broager i 28 år.

Svend Aage Sørensen har været frivillig musiker i Broager i 28 år.

 

– Det ville være dejligt, hvis der kom nogle yngre mennesker med hos os, så traditionen lever videre, når vi stopper, siger de begge.

Det er slet ikke de mange øvetimer, der tager på kræfterne hos veteranerne.

– Men det gør de mange arrangementer, hvor der skal marcheres i længere tid, siger Niels Jørgensen og opfordrer musikskole-elever til at komme en tur til Broagers brandstation, hvor de kan spille med og opleve, hvor herligt det er, at være en del af et fællesskab, hvor musikken for alvor er omdrejningspunktet.

Se billeder fra øve-aftenen: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.491986777588341.1073741994.271358109651210&type=1

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...