Byrådet står sammen om Lillebælt Syd

1. december 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune møder kritik fra flere fronter i forbindelse med planerne for etableringen af Vindmølleparken Lillebælt Syd, der planlægges at blive opført i farvandet mellem Als og Fyn.

Senest har det fynske erhvervsliv og byrådet i Assens Kommune appelleret til Sønderborg Kommune om helt at droppe planerne om vindmøllerne i Lillebælt, men det ønsker Sønderborg Kommune ikke, tværtimod, og det bekræftede alle partier i byrådet overfor hinanden på onsdagens byrådsmøde.

”Klimaforandringerne står højt på dagsordenen i hele verden og i Sønderborg-området har vi siden 2007 arbejdet med konkrete initiativer til nedbringelse af CO2-udledningen og vi har i hele forløbet afvejet fordele og ulemper og byrådet er enige om, at fortsætte processen, fordi vi mener, at vindmølleparken er den bedste mulighed for at skaffe grøn energi de næste mange år”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrådet, med borgmesteren i spidsen, er glade for, at byrådet i Assens deler Sønderborgs visioner om at reducere CO2-udledningen og satse på mere grøn energi og hilser debatten velkommen.

”Vi er glade for en åben debat, hvor alle synspunkter bliver vendt, for vi er naturligvis bevidste om, at de fleste udviklingsprojekter har både fordele og ulemper, også når det handler om vindmøller i Lillebælt”, siger borgmesteren der også mener, at der generelt er en god dialog med nabokommunerne rundt om Lillebælt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Lauritzen anerkender, at nogle borgere får ændret deres udsigt, men er ikke enige i, at vindmøller er grimme og skæmmer landskabet.

”Vi mener de er en nødvendighed og så er de et symbol på omstilling til grøn energi, og at vi passer på den natur, vi alle sammen holder af. Det er en opfattelse, som mange borgere deler med os, hvilket også ses i debatten på de sociale medier i disse dage”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

Den 13. december tager repræsentanter fra Sønderborg Kommune til møde med Assens byråd, hvor der blandt andet skal diskuteres muligheder for samarbejde om Vindmølleparken Lillebælt Syd.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...