Byrådsmedlemmerne Gitte Uttrup og Erik Lorenzen, Fælleslisten, skriver:
Foreningen Ligeværd Spørger: Hvem skal de unge stemme på?
Vi skal ikke bestemme, hvem de unge skal stemme på, men påstanden om, at alle politikere er ligeglade med de unge og de muligheder de har for at komme videre med uddannelse, bolig og beskæftigelse, holder ikke. Det er påstand, som vi i hvert fald gerne vil tilbagevise. Vi er faktisk nogle, der både tænker på, og er interesseret i at gøre livet lettere og mere indholdsrigt for unge med særlige behov.
Erik Lorenzen, Fælleslisten.
Rigtig mange unge får i dag et STU – tilbud lokalt i kommunen og som de fleste har stor gavn af. Nogle har brug for mere eftersom dette kun er et formiddagstilbud, det skal vi have udbygget, således der også er noget at foretage sig i fritiden og da mange ikke på eget initiativ formår at knytte sociale bånd, skal der støtte til. I mange tilfælde kan forældrene selv løse denne opgave, dog ikke alle har resurserne til dette og så må der andre personer ind over. Men der skal være tilbud der er målrettet disse unge og deres behov. Det bedste ville være hvis de almindelige fritidstilbud kunne dække behovet men det kræver en stor indsats med at opbygge selvtillid og mod hos det unge menneske til at stille sig op og sige her er jeg og jeg er som jeg er.
Nogle unge vil også ligesom deres jævnaldrende gerne flytte hjemmefra og derfor har vi også i kommende budget afsat midler til et kollegie-tilbud med tilknyttet støtteperson til hjælp med dagligdagens udfordringer. Vi må og kan ikke blot tilbyde en ungdomsbolig og så tro at alt er godt. Der skal i mange tilfælde mere til.
Og så er vi ikke bange for at sige at vi måske har været for ensrettede i hvad der tilbydes inden for STU-en. Der findes rigtig mange forskellige tilbud, de fleste som kostskoleophold men det kræver en grundig overvejelse af om det er det rigtige for den unge. Der er også bagdele ved at
Gitte Uttrup fra Fælleslisten
blive helt udelukket af det hjemlige lokalsamfund. Men vi skal som kommunal myndighed blive bedre til at vurdere den enkeltes behov og muligheder, for at opnå det som alle gerne vil, blive et selvstændigt menneske, der kan klare sig selv.
Og så burde ordet kassetænkning være faset ud af ordbogen for lang tid siden, men sådan fungerer virkeligheden endnu ikke. Der har vi som politikere og forvaltninger en kæmpe udfordring og den kamp skal vi fortsætte, til målet er nået.
