‘Det gode liv’ kan blive et rigtig godt kommunalt fyrtårnsprojekt

Fællesskaber kan give gode liv. Arkivfoto: Ole Kæhler
Fællesskaber kan give gode liv. Arkivfoto: Ole Kæhler
8. marts 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Ved det seneste møde i Byrådet var der et forslag om, at Augustenborg Hertugby blev løftet op til at være et kommunalt fyrtårnsprojekt og under debatten foreslog Niels Ole Bennedsen fra Socialdemokratiet, at Byrådet i stedet satte fokus på ‘det gode liv’ og gjorde det til et fyrtårnsprojekt.

“Det er selvfølgelig forskelligt, hvad hver enkelt af os ser som et godt liv. Men der er meget fælles og det må vi have defineret og prioriteret, så endnu flere får mulighed for at få et godt liv her i Sønderborg Kommune”, siger byrådsmedlem for Soccialdemokratiet Niels Ole Bennedsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller, at fyrtårnsprojektet ‘Det gode liv’ vil få færre til at flytte herfra og flere til at flytte hertil.

“I dag er det sådan, at halvdelen af de mennesker, som flytter til kommunen, de gør det, fordi de har relationer til nogen, som allerede bor her”, siger Niels Ole Bennedsen. Jo flere, der synes, de lever et godt liv her i kommunen, jo flere ’tilflytter-ambassadører’ får vi.

“Fyrtårnsprojekter skal beskrives nøje, så det hele tiden er muligt at følge med i, hvordan de skrider fremad. Og for at gøre det overskueligt, så skulle vi måske vælge at arbejde på gode liv for børn og unge – eller måske for ældre. Det ville da være dejligt, hvis Sønderborg blev kendt for at være kommunen, hvor det er godt at være barn eller ung – eller måske godt at være ældre”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller, at ‘Det gode liv’ er skrevet ind i kommunens vision, men han synes, det er for sjældent de papirer bliver taget op fra skuffen.

“Og gør vi ‘Det gode liv’ til et fyrtårnsprojekt, så bliver vi den første kommune i Danmark, der har et fyrtårnsprojekt, som handler om bløde værdier, om alt det er der svært at måle og beregne”, siger han og foreslår, at forvaltningen kunne arbejde på en anden måde, når de møder borgerne.

“Vi kunne bede kommunens medarbejdere arbejde ud fra et udgangspunkt om, at borgerne altid har ret og så må de arbejde for at komme dem i møde”.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...