
Forbuddet skal omfatte alle medarbejdere på såvel sygehusene som regionens øvrige arbejdspladser.
Ifølge Niels Erik Søndergaards blog vil Dansk Folkeparti fremsætte et dagsordensforslag til et regionsrådsmøde for at få gennemført forbuddet, men det kommer dog ikke til at ske foreløbig. Det siger gruppeformanden for Dansk Folkeparti i regionsrådet, Thies Mathiasen:
– Det er en finke, der er gledet af panden ved en fejl. Vi skal selvfølgelig ikke trække den slags ideologi ind i de økonomiske forhandlinger, der er i gang nu, siger Thies Mathiasen til tv.syd..
Dansk Folkeparti vil i stedet fremsætte forslaget, når der er andre mere værdiladede forhandlinger, eller når regionsrådet igen skal konstituere sig.