Egen UIs fans så holdet sejre – og fik taget afsked med træner-trioen og fire spillere

18. juni 2022 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag aften spillede Egen UIs førstehold kamp mod Holstebro på Linak Arena – og allerede i det første minut blev der scoret. Men desværre var det Holstebro, som kom foran.

Heldigvis ændrede stillingen sig gennem kampen, som Egen vandt med hele 5-1 foran hele 534 tilskuere. Og netop antallet af tilskuere var folkene bag Egen UI svært tilfredse med.

“Det er flere end man ser til 2. divisionkampe og det er dejligt, at så mange bakker op om vores hold og vores klub”, sagde Jan Prokopek Jensen, der var kampspeaker – og samtidig tog sig godt af sine børnebørn.

Artiklen fortsætter under annoncen

På Linak Arena har børn det sjov sammen, mens forældrene følger med i det, der sker på banen.

Efter sommeren spiller Egen UI i Jyllandsseriens første række – og holdet begynder den nye sæson med et nyt trænerteam og med flere nye spillere på holdet.

Søren Vinther, der de seneste sæsoner har fungeret som hjælpetræner og holdleder, stopper i klubben og det samme gør holdleder Erik Jensen, ‘Buller’, der har været med i mange år.

“Jeg stopper som træner, fordi jeg bruger rigtigt mange timer på mit arbejde – især nu, hvor jeg har egen klinik – og jeg har også en familie, som jeg gerne vil være sammen med”, sagde træner Martin Prokopek til SønderborgNYT forleden. Han synes, han har gjort sit, efter sammenlagt 12 år i klubben.

Artiklen fortsætter under annoncen

Målmanden Martin Lei, skal i gang med en uddannelse i Tyskland, så han havde også sin sidste kamp for Egen UI fredag aften. Det samme havde Jason Lubago, der skal i gang med at studere. Oscar Brodersen flytter til København og Jacob Iskov rejser også væk.

Efter at have takket de spillere og trænere, som skal videre, blev der givet signal til pyroteknikeren Tom Sivertsen, som derefter satte gang i festfyrværkeriet – og resten af aftenen skulle bruges på at fejre oprykningen.

Du kan SE BILLEDER HER.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...