Onsdag aften var foreningen Air Force Memorial Center Als vært ved at arrangement, som handlede om bomberne på en mark ved Arnkilsmaj og chefen for bombeeksperterne i Skive, Peter Jegsen, var kørt til ‘Hos Risa’ i Guderup, hvor flere end 70 mennesker var kommet for at blive klogere på alt det, der skulle til, når et par bomber på en mark skal sprænges.
“Jeg vil starte med at fortælle, at vi ikke leder efter bomber. Vi kommer, når der bliver kaldt og vi støtter politiet i hele landet”, sagde Peter Jegsen. Han fortalte videre, at da de blev kaldt til Arnkilsmaj, blev der på turen herned kigget i historiebøgerne for at finde ud af, hvilken type bomber, det drejede sig om.
“Briterne brugte to slags bomber og så brandbomber. Normalt smed de en brandbombe og derefter en bombe, som eksploderede med det samme og så en, der havde en forsinket sprængning”.
Peter Jegsen havde fået at vide, hvordan den ene af bomberne blev fundet.
“Jeg kan sagtens forestille mig, hvordan det har været at grave i jorden, støde på noget metal og så fortsætte indtil man så, hvad det var og tænkte, at det her skal vi vist ikke blive ved med”, sagde han.
Det var medlemmer fra Air Force memorial Center Als, som var taget til Arnkilsmaj for at lede efter vragrester fra det nedskudte Halifax-fly.
“Da vi opdagede, hvad Olaf Svava og Elias Bojer havde fundet, så ringede jeg omgående 1-1-4 og fortalte, at vi havde fundet en bombe og jeg blev lidt overraket, da betjenten reagerede med at spørge efter mit personnummer”, fortalte formand Bjørn Allerelli Andersen fra foreningen Memorial Air Force Center Als. Kort tid efter kom der en patrulje og der blev ringet til Skive Kaserne, hvor bomberydderne holder til.
Bombeeksperterne gik i gang med at fjerne jorden omkring bomberne, så de kunne se, hvilken type det drejede sig om.
“I min branche skal vi have vished – det redder liv”, sagde Peter Jegsen og det viste sig hurtigt, at der ikke kun lå en, men hele to bomber og de lå tæt sammen.
“Der var også nogle mennesker fra området, som sagde, der lå flere bomber på marken og det tjekkede vi med en slags ekkolod, som reagerer på metal. En anden fortalte os, at der er meget blåler på marken og det var vi ikke begejstrede for. Vi talte også med tyske eksperter, som kender til den slags brandrør, som sad på bomberne”, sagde eksperten.
“Alt er godt og vi har styr på tingene – og det varer lige indtil vi får at vide, præcis hvilken type bomber, det drejer sig om – og vi ser, at et brandrør er brækket og sidder skævt. Så er det, vi kontakter myndighederne og beder om straks at få ryddet et område på 2240 meter i radius fra marken i Arnkilsmaj”.
Peter Jegsen forklarer, at det er trykket fra en sprængning, der er farlig og det, som man kan dø af. Fragmenter kan man beskytte sig imod.
Herefter bliver der lagt fem kilo sprængstof ovenpå hver af bomberne og de sender sprængningen nedad og det giver meget lidt udkast fra selve sprængningen, der tager begge bomber samtidig.
“På marken ved Arnkilsmaj var der reaktion på udstyret, som vi brugte i søgningen efter flere bomber og vi fik igen undersøgt, hvad det var og det var heldigvis metalrester og så kunne vi slutte vores arbejde af”, sagde Peter Jegsen.
Flere af gæsterne spurgte, om bomberne kunne have gået af, hvis man for eksempel ramte dem med en plov eller om de måske bare sprang helt af sig selv en skønne dag.
“Man skal aldrig tænke på, hvad der kunne være sket og det skal man ikke, fordi det ikke skete”, lød det fra bombeeksperten.
Pludselig var helvede løs
Der var rigtig mange mennesker, som havde opgaver i forbindelse med fundet af bomberne på Arnkilsmaj, men alting gik roligt og stille, Hjemmeværnet holdt nysgerrige væk fra marken, bombeeksperterne lavede deres undersøgelser og beredskabets indsatsleder kiggede derud en gang eller to om dagen.
“Men pludselig var helvede løs og en stor del af Kær skulle hurtigt ryddes – og her viste vi, at vores beredskab fungerer”, sagde beredskabschef Allan Dalager og tilføjede, at der er en køreplan for krisesituationer, så alle implicerede ved, hvem der gør hvad.
“Lufthavnen blev også ryddet for mennesker og når det handlede om at beskytte bygninger, tanke og fly, så blev der taget en hardcore beslutning, som sagde, at det ikke var vores opgave”.
Det var politiet, som stod for evakueringen og beredskabet, der havde sikret, der var overnatningsmulighed i Humlehøjhallerne.
“Det var der kun tolv personer, som benyttede sig af. Alle andre fandt andre muligheder. Der var også kørestolsbrugere og ældre, som ikke er så mobile og dem indlogerede vi på hotel”, sagde beredskabschefen.
Hjemmeværnet havde vagten
Tobias Tesch, som er chef for Hjemmeværnets distrikt Syd- og Sønderjylland, kunne fortælle tilhørerne, at den tid, hvor Hjemmeværnet stod og dirigerede trafik forlængst er forbi.
“I dag hjælper vi politiet med mange andre opgaver og vi var ved marken på Arnkilsmaj lige indtil området blev evakueret. Da det skete skulle vi sikre, at der ikke var nogen, der gik eller kørte ind i området”.
Hans far så det nedskudte fly
Børge Meier fra Svenstrup, voksede op på husmandsstedet ved marken i Arnkilsmaj og han husker, at hans far fortalte om flyet, der blev skudt ned den 25. juli 1943.
“Han fortalte, at de hørte et ordentligt brag og så gik de udenfor, så de kunne se, hvad det var. Og det var et engelsk fly”, fortalte Børge Meier.
Da hans forældre gik tilbage til deres bolig, der så de, at trykket fra eksplosionen fra flyet, havde fået deres stråtag til at glide ned.
“Kort tid efter flyet var skudt ned, kom der tyske soldater til husmandsstedet og de ville ind i huset og kigge, men far ville ikke have dem ind, fordi han ikke kunne fordrage tyske soldater. De gik over laden, hvor de stak deres bajonetter ned i halen i håb om at ramme en englænder”.
To medlemmer af besætningen overledede i første omgang, men den ene af dem døde umiddelbart efter, mens den anden blev kørt til sygehuset, hvor han døde et par dage senere.
Til sidst spurgte Børge Meier, om der er nogen, som ved, hvor mindestenen for de faldne engelske soldater oprindeligt stod.
“Jeg kan huske, den blev trukket med heste til det sted, hvor den står i dag”, sagde han og flere opfordrede ham til at tage en tur på Ulkebøl Lokalhistoriske Arkiv, hvor der kan være billeder, som viser det.
Du kan læse mere om foreningen Air Force Memorial Center Als på hjemmesiden afmca.dk
Du kan SE BILLEDER HER.
