Fynske lokalpolitikere på ZEROtour i Sønderborg

4. februar 2019 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Lokale politikere fra Assens, Fåborg-Midtfyn, Middelfart og Nordfyn var torsdag på inspirationstur i Sønderborg, hvor de fik et indblik i Sønderborg-områdets arbejde med klima, innovation og bæredygtighed samt Byrådets vækststrategier og handleplaner.

”Vi er kommet til Sønderborg i dag for at høre om, hvordan det er lykkedes Sønderborg Kommune at samle opbakning til den grønne omstilling både blandt virksomhederne og borgerne. Vi glæder os rigtig meget til at blive inspireret og få konkrete forslag og eksempler til handlinger, som vi kan implementere lokalt i vore kommuner på Fyn”, sagde John Arnshof fra Radikale Nordfyn, inden dagens inspirationstur gik i gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

På Alsion orienterede ProjectZeros Peter Rathje om Sønderborgs ProjectZero-vision og Julie Andersen, Sønderborg kommune, om byrådets commitment til både ProjectZero og verdensmålene, som bl.a. omsættes til handling gennem UNESCO Learning City projektet. Sønderborg har valgt 7 specifikke verdensmål som afspejler Sønderborgs DNA og bæredygtigvækst-ambitioner.

Danfoss fortalte om, hvordan de store virksomheder bidrager til Sønderborgs grønne omstilling
Efter orienteringen på Alsion, gik ZERO-touren for de 20 fynske lokalpolitikere videre til Danfoss, hvor bæredygtighedschefen Flemming Lynge Nielsen, fortalte om, hvordan en af Sønderborg-områdets helt store virksomheder bidrager til Sønderborgs grønne omstilling og hvordan det skaber værdi for Danfoss.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flemming Lynge Nielsen tog udgangspunkt i de globale megatrends, som med digitalisering, klima, urbanisering og voksende befolkningstal sætter en ny verdensagenda. Danfoss er en del af samfundet og derfor også en del af de løsninger, som skal til for at få skabe de nødvendige omstillinger til et bæredygtigt samfund. Danfoss har både klima og bæredygtighed i sit DNA og i sine forretningsløsninger. Byernes klimaomstilling globalt er derfor også en stor markedsmulighed for Danfoss.

Sønderborg Forsyning fortalte om hvordan der arbejdes med omstillingen og inddrager verdensmålene

Artiklen fortsætter under annoncen

Direktør Lars Riemann tog imod de lokale politikere på Sønderborg Forsyning og fortalte om, hvordan et moderne forsyningsselskab arbejder med omstillingen og inddrager verdensmålene, hvor de passer ind på de konkrete projekter. Det er bl.a. lykkedes Sønderborg Forsyning at reducere sit energiforbrug og omlægge forsyningen til vedvarende energi, hvorved klimaaftrykket er reduceret markant. Det bidrager f.eks. til Verdensmål 7 (bæredygtig energi) og mål 13 (klimaindsats). Det samme gør det kystnære Lillebælt Syd projekt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg forsynings kerneopgaver handler om vand og affald og de mange igangværende initiativer med ny vandforsyning, rensningsanlæg og bedre sortering af affald m.v. bidrager derfor til verdensmål 6 (rent vand) og verdensmål 12 (ansvarligt forbrug).

EUC Syd sigter mod at skabe bæredygtig dannelse
Vicedirektør for EUC Syd Hans Lehmann, fortalte om vigtigheden af, at uddannelsesinstitutionerne er en del af den grønne omstilling og om hvordan verdensmålene omsættes til konkrete initiativer på EUC Syd, hvor det også handler om at inddrage skolens mange elever og lærere i projekterne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Verdensmålene udgør en stærk pædagogisk og formidlingsmæssig ramme i uddannelsessystemet, hvor EUC Syds læring nu sigter mod at skabe bæredygtig dannelse.

Hans Lehmann opfordrede deltagerne til en pragmatisk tilgang: ”Giver det mening, så lad os gå i en ny retning.”

Sønderborg tænker ambitiøs og samarbejdes på tværs af sektorer
Dagen sluttede på Alsion, hvor de fynske lokalpolitikere reflekterede over dagens inspirationstur.

Dagen har vist at Verdensmålene kan gøres konkrete og forankres lokalt i både virksomheder og skoler mente deltagerne, som vil nu vil tænke Verdensmålene ind i såvel børnehaver som den lokalpolitiske agenda på Fyn.

”Vi har i Sønderborg oplevet hvordan der tænkes ambitiøs og samarbejdes på tværs af sektorer når der skal skabes både CO2-neutralitet og bæredygtig vækst. Vi har også lært en pragmatisk tilgang:  giver indsatserne mening – så lad os tænke ud af den traditionelle box og gøre det!” konkluderede John Arnshof fra Nordfyn kommune.

Peter Rathje takkede gæsterne for deres store interesse for Sønderborgs klima- og bæredygtigheds omstilling og udtrykte forventning om at inspirationsdagen bliver omsat til nye handlinger på Fyn.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...