Gymnasie-elever kom helt tæt på AI

Pressefoto
Pressefoto
22. marts 2024 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Eleverne i 1.g på Det Blå Gymnasium kom i den forgangne uge i tæt kontakt med virkeligheden, da de i et tværfagligt projekt skrev om AI, arbejdsmarked og demokrati.

Formålet med at gøre AI til omdrejningspunktet for projektet er dels at lære eleverne at bruge teknologi som ChatGPT på en konstruktiv og forsvarlig måde dels at forberede eleverne på fremtidens arbejdsmarked.

Eleverne arbejdede ud fra problemstillinger, de selv har defineret, såsom ’AI og manglen på arbejdskraft i sundhedsvæsenet’ og ’AI og unges fremtidige jobmuligheder’. Til at undersøge deres problemstilling besøgte en gruppe klassens adoptionsvirksomhed Hotel Sønderborg Strand, som de interviewede om brugen af AI i hotelbranchen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ugen blev skudt i gang med et oplæg ved Magnus Elgaard Petersen, elev i 3. g på Det Blå Gymnasium, der holdt et oplæg om, hvordan han rådgiver om og udvikler AI-løsninger i sin virksomhed, 2AI, som han driver ved siden af skolen.

Eleverne Caroline, Sofie, Isabella og Mathilde, har valgt at skrive projekt om sundhedsvæsenet og hvordan AI kan bidrage til at løse udfordringer her, såsom manglen på arbejdskraft. De ser et stort potentiale i AI til at aflaste personalet i opgaver som behandlingsplanlægning, diagnoser og medicindosering. Caroline fortæller om projektet:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det har været meget spændende at arbejde med AI og alle de muligheder, det giver for at løse en så vigtig opgave som vores alles sundhed. Samtidig har vi i vores gruppe haft mange spændende snakke om det etiske og menneskelige aspekt ved anvendelsen af AI i sundhedsvæsenet, for hvor går grænsen for, hvad en robot kan løse af omsorgsopgaver”, siger hun i en pressemeddelelse.

Malene Lunden Hansen, der bl.a. underviser i Samfundsfag og har været med til at planlægge projektugen, fortæller:

Artiklen fortsætter under annoncen

“For os undervisere har det været vigtigt, at dette års digitaliseringsprojekt inkluderede AI herunder ChatGPT, da vi har bemærket, at eleverne allerede anvender det, dog ikke altid på den mest hensigtsmæssige måde. Derfor valgte vi at starte projektet med at introducere eleverne for bl.a. ChatGPT, hvilket gav dem indblik i, hvordan teknologien kan støtte dem, samtidig med at vi også adresserede dens begrænsninger. Det er en helt ny verden med nye udfordringer og problemstillinger, som stiller store krav til både lærere og elever”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi oplever at teknologien giver os mulighed for at skabe en mere engagerende og effektiv undervisningsoplevelse for vores elever, samtidig med at vi forbereder dem til at møde udfordringerne i en digitalt drevet fremtid, både når de skal i gang med et universitetsstudie og på fremtidens arbejdsmarked”.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...