Hvem vil børnene? – et minitopmøde om dagtilbud

30. juni 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

En bredt favnende skare af mennesker var tirsdag eftermiddag samlet i Café Alsion og det var de, fordi der blev holdt en minitopmøde om dagtilbud, hvor nogle personer med en god, faglig balast kunne fortælle om de tilbud, der er til børn i dag og hvilke krav der skal stilles, når dagtilbud skal være bedre.

Det var Tænketanken DEA, der havde sat scenen og førte alle gennem programmet.

De aktive tilhørere var forældre til mindre børn, pædagoger, lærere, lokalpolitikere, private børnepassere og andre, som arbejder med mindre børn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og for lige at give dem alle en fornemmelse af, hvad det betyder, om et dagtilbud har dygtige medarbejdere, blev der spillet et spil. Alle deltagere startede med at få en karakter fra minus fem til plus fem. Karakteren ændrede sig løbende, når deltagerne løste en række opgaver.

På de ‘institutioner’, hvor der var ansat dygtige medarbejdere, fik deltagerne hjælp til at løse deres opgaver – og på de mindre gode var der mindre eller ingen hjælp. Og det gav deltagerne et indtryk af det, som sker, inden små børn sendes videre til den ‘kommunefarvede’ folkeskole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter spillet trådte Alexander von Oettingen fra UC Syd, hvor der uddannes pædagoger, Jonna Jul Gudmundsen, som repræsenterer pædagogerne i det sydlige Jylland og lokale Karsten Wohlgemuth fra FOLA frem og gav hver deres bud på, hvordan vi får bedre dagtilbud.

“Minimumsnormeringer er vigtige, når det enkelte barn skal ses og høres – og nu kommer de. Mange børn har betalt en høj pris siden Serviceloven i 1976”, sagde Jonna Jul Gudmundsen.

“Vi skal huske, at både pædagogmedhjælpere og andre voksne sagtens kan se på, at børn leger. Men det er pædagogerne, som kan se, om man skal træde ind og styre”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Karsten Wohlgemuth fra FOLA i Sønderborg sagde, at minimumsnormeringerne i sig selv ikke er en udfordring i Sønderborg Kommune.

“Dagtilbuddene er godt bemandet, men det er bare ikke det, som forældrene ser – og var vores dagtilbud private virksomheder, så ville ledelserne lytte meget mere til forældrene. Mange forældre er rigtigt kede af sende deres barn i vuggestue eller børnehave, fordi nogle af stederne er for dårlige”, sagde Karsten Wohlgemuth og tilføjede, at det er Byrådets ansvar.

Artiklen fortsætter under annoncen

En vigtig opgave, som begynder allerede , når barnet kommer i dagtilbud, det er at løfte de udsatte børn fri af den sociale arv. Og til det sagde en ekspert, at den opgave er der endnu ikke fundet en løsning på i nogle af landets 98 kommuner.

“Pædagoguddannelsen er det bedste værktøj til at bryde den sociale arv og lige nu arbejdes på at give de studerende det, som vi kalder brugbar viden, så deres praktikforløb hænger bedre sammen med det, som de lærer på seminariet”, sagde Alexander von Oettingen fra UC Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jonna Jul Gudmundsen siger:

“Nogle få kommer igennem uddannelsen, uden at være egnede som pædagoger”.

“Og derfor er der brug for en slags Smiley-ordning for de forskellige dagtilbud, så forældre har bare en lille chance for at vide, om de vælger et godt eller dårligt sted til deres barn”, sagde Karsten Wohlgemuth.

Til sidst var det de lokale politikere, som rejste sig – og det var formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget, Claus Klaris, næstformand Jesper Smaling og udvalgsmedlem Christel Leiendecker.

“I vores udvalg tegner vi en rød tråd for et barns vej fra fødsel til ungdomsuddannelse og vi holder øje med, om tråden bliver for tynd nogle steder og også om den knækker”, sagde Claus Klaris, der – som sine politikerkolleger synes, at det går rigtigt godt i Sønderborg.

“Det betyder ikke, der ikke er ting, som skal være bedre”.

Børne- og Uddannelsesudvalget i Sønderborg har – ifølge de tre, der deltog tirsdag – rimelig god føling med både dagtilbud og skoler, fordi de faktisk kommer ud de steder.

“Det har været lærerigt at komme rundt og både og høre om stederne”, sagde de.

Og Karsten Wohlgemuth rådede alle de deltagere, som ikke er politikere til, at stille skarpe spørgsmål til kandidaterne, når valgkampen går i gang:

“I valgkampen kommer I til at høre politikerne sige, at ‘fagligheden i dagtilbud og skoler skal have et løft og derfor skal de nødvendige ressourcer findes’. Når de har sagt det, så spørg dem, hvordan de vil give eksempelvis en vuggestue et løft, så de bliver mere konkrete. Så opdager I hurtigt, om de ved, hvad de snakker om og kan sætte krydset ved en af de kandidater, som gør det”.

Velfungerende og forskellige dagtilbud, gode skoler, fine muligheder for fritidsaktiviteter er meget vigtigt, når der tænkes i at få flere børnefamilier til at blive i Sønderborg eller flytte hertil.

Du kan SE BILLEDER HER .

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...