Det blæser mere end 320 dage om året i Danmark, hvilket kan være til stor gene, når du skal træde ekstra tungt i pedalerne i en strid modvind på cykelstien, men for surfere, drage-entusiaster og vindmølleejere er det helt perfekt.
Rent faktisk kan det måske være guld værd for vindmølleejere. Der findes over 1300 husstandsvindmøller i Danmark og de er med til at sørge for, at vi får cirka 40 procent af vores energi vedvarende energikilder, skriver SDU.
Naturligvis trækker de store havvindmøller det største læs, men energiproduktionen fra private husstande betyder noget i det store regnskab – og ikke mindst for den enkelte boligejer. For når det blæser en halv pelikan udenfor, så kan ejeren af en husstandsvindmølle sidde indenfor og varme sig ved tanken om, at han eller hun ikke blot får dækket sit eget elforbrug, men også har mulighed for at bidrage til den grønne omstilling via merproduktionen, som kommer alle på nettet til gode.
Husstandsmøller producerer strømmen netop der, hvor den skal bruges. Det betyder, at strømmen ikke skal transporteres over store afstande, og husstandsvindmøller kræver derfor ikke en udbygning af elnettet, som tilfældet er for havvindmøller. Derfor har hustandsvindmøller muligvis en rolle at spille i forhold til fremtidens intelligente elnet, hvor energien skal bruges mere klogt og effektivt, hvilket forudsætter, at hele energisystemet i højere grad indrettes efter den svingende sol- og vindproduktion.
SDU vil gerne høre om dine erfaringer
Med en husstandsvindmølle sparer du penge, du bidrager til et grønnere Danmark, så burde vi ikke alle have en vindmølle i baghaven?
Så simpelt er det desværre ikke.
Det, som afgør om du kan få din egen husstandsvindmølle, er beliggenheden af din bopæl. For alt efter, hvor du bor skal enten en landzone- eller byggetilladelse. Du skal igennem en nabohøring og så er der regler for placeringen af møllen og strenge krav omhandlende, hvor meget den må larme.
Og nogle af disse regler vil SDU Sønderborg og Hochschule Flensburg bl.a. sætte under lup i InterReg netværksprojektet CrossWind.
”Vi vil kigge på de udfordringer private husholdninger og mellemstore virksomheder møder i forbindelse med etableringen og driften af husstandsvindmøller. Reglerne er forskellige på hver sin side af den dansk/tyske grænse, så det er oplagt at trække på erfaringer fra Tyskland og Danmark og se, hvad der virker bedst”, fortæller professor Morten Hartvig Hansen fra Center for Industriel Mekanik ved SDU.
Han fortæller videre, at selvom projektet har som mål at kortlægge de tyske og danske regler på området, så kunne en afledt effekt være, at der på sigt kunne opnås en større ensretning på området i hele EU til fordel for nuværende og kommende ejere af husstandsvindmøller.
Interaktivt vindkort
Hustandsvindmøller sparer miljøet for Co2 og gør din elregning mindre. Men hvis du skal udregne tilbagebetalingstiden for en husstandsvindmølle, er det på sin plads at citere Bob Dylan:
”The answer is blowing in the wind”.
”Tilbagebetalingstiden for en husstandsvindmølle afhænger ikke overraskende af vindforhold. Men det afhænger også af møllen, dens anskaffelses- og installationspris, dens nominelle årsproduktion, effektkurven, og dens driftsomkostninger”.
”Vi ønsker at skabe en let tilgængelig og overskuelig hjemmeside, hvor du kan indtaste en kommende mølles placering, dens omkostninger og dens effektkurve, og så lynhurtigt få et estimat på, hvor hurtig møllen er tjent hjem ved de nuværende afregningspriser”, siger professor Morten Hartvig Hansen.
Hele projektet handler om, at arbejde sammen på tværs af grænsen for at afdække mulighederne for flere husstandsmøller i Danmark og Slesvig-Holsten, både fra et økonomisk og et lovmæssigt synspunkt. Projektet er støttet af Interreg Deutschland-Danmark og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
Hvis du ejer en husstandsvindmølle og vil bidrage med vigtig information til InterReg-netværksprojektet CrossWind, så kontakt venligst professor Morten Hartvig Hansen fra Center for industriel mekanik, SDU, på [email protected].
