Lørdag, den 6. juni 2015 hylder Handelsstandsforeningen Guderup i Centrum ankomsten af de nye, danske jordbær ved at holde en Jordbærfestival fra kl. 09.00 til 14.00 på byens torv.
Det bliver en dag, hvor det hele står i Jordbærrets tegn og hvor samtlige aktiviteter har med de fantastiske jordbær at gøre.
Kl. 09.00 starter dagen, hvor der vil være gratis morgenmad for alle på Torvet. Morgenmaden er sponseret af SuperBrugsen Guderup og bliver kyndigt tilberedt og serveret af Egen Husholdningsforening og jordbærmarmelade vil naturligvis være selvskrevet til morgenbordet.
Kl. 10.00 vil Guderups Jordbær Ambassadører præsentere deres egen, hjemmelavet jordbærmarmelade
Guderups Jordbær Ambassadører har gjort sig fortjent til den æresfulde titel i kraft af deres engagement i lokalområdet, deres positive sind og ikke mindst deres passion for bordets glæder.
Her gælder det især for det søde, danske sommerjordbær.
Adel forpligter som bekendt, så med titlen følger også en lille opgave:
Guderups Bedste Jordbærmarmelade
Fredag kl. 10.00, får ambassadørerne udleveret 1 kg. udsøgte og saftige jordbær af bedste kvalitet i SuperBrugsen
Guderup – jordbærrene kommer fra Jens Madsen, Stevninggaard. Samtidig får de udleveret 3 tomme glas med låg.
De har nu nøjagtig 24 timer til at producere den absolut bedste jordbærmarmelade de overhovedet kan ! De har fuldstændig frie hænder til HVAD de vil gøre, HVAD de vil bruge og HVEM de vil spørge.
Lørdag, den 6. juni, kl. 10.00, afleverer Jordbærambassadører de tre fyldte glas med deres jordbærmarmelade til dommerbordet på Torvet i Guderup.
De tre dommere fra Egen Husholdningsforening vil så bedømme ambassadørernes marmelader ud fra følgende kriterier:
ludseende laroma lkonsistens lsmag leftersmag lfølelse
Hvert kriterie giver fra 1 – 3 point. Marmeladen med flest point, bliver Guderups Bedste Jordbærmarmelade !
Kl. 11.00 fyldes Torvet med de skønneste sange og ballader, sunget af Guderups Bakkesangerinder. En oplevelse for øjet og øret – og lattermusklerne.
Kl. 12.00 er konkurrencen: Lav den mest kreative ret med jordbær !
Konkurrencen er åben for alle og man kan frit vælge hvilken type ret man vil lave, f.eks. forret, hovedret, dessert, kage, is, konfekt etc.