Kan skønlitterære tekster gøre læger mere forstående over for patienterne?

KarenFastrup. Foto: Morten Holtum
KarenFastrup. Foto: Morten Holtum
26. oktober 2020 Samfund Skrevet af: Redaktion

Forfatter Karen Fastrup og professor Peter Simonsen fra SDU behandler forholdet mellem skønlitteratur og sundhedssystem torsdag klokken 16:30 til arrangementet Sygdom og litteratur i MultiKulturhuset i Sønderborg.

På Syddansk Universitet undersøger projektet ’Narrativ medicin’, hvilken effekt læsning af skønlitteratur har på sundhedsfagligt personales tilgang til patienter og pårørende, skriver biblioteket.

Syddansk Universitet har gjort det obligatorisk at læse skønlitterære tekster på medicinstudiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som en del af kurset læser de studerende nyere danske tekster, der handler om sygdom, patienter og pårørende.

Nærlæsning af teksterne giver de kommende læger indblik i patienters og pårørendes oplevelse af sygdomsforløb og deres møde med sundhedsvæsenet.

Kurset har blandt andet til formål at styrke de studerendes empati, så de møder deres patienter som hele, komplicerede mennesker og ikke blot som en samling symptomer.

Professor Peter Simonsen fortæller i MultiKulturhuset om forskningsprojektet, der tilstræber at bidrage til at udvikle sundhedssystemet til at sætte mennesket først.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du køber din billet på bibliotekets hjemmeside.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...