Konservative: Vi skal lære af årene, hvor Sønderborgs erhvervsklima var i frit fald

1. oktober 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I årets DI-erhvervsvenlighedsmåling er Sønderborg rykket yderligere 26 pladser op ad listen over erhvervsvenlige kommuner. Året før var der en fremgang på ti pladser. Efter at have været i frit fald siden 2012 ser det ud til, at kurven nu endelig er knækket og atter går den rette vej.

“Siden det nuværende byråd har haft muligheden for at gøre noget ved erhvervsklimaet, er det gået den rigtige vej, og det skal vi glæde os over – også selvom vi langt fra er i mål endnu”, siger iværksætter og konservativt byrådskandidat Trine Lindén til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter offentliggørelsen af DI-målingen har en række politikere forsøgt at overgå hinanden i ønskede placeringer på listen fra Top 10 til Top 25 i stedet for at fokusere på, hvordan det er lykkedes Sønderborg at få vendt den negative udvikling. Det undrer dog ikke Trine Lindén.

Sønderborg Erhvervsservice.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Sådan er det i en valgkamp, hvor ingen jo rigtig gider at interessere sig for det lange seje træk. Det er rigtig ærgerligt, for en diskussion af, hvad vi egentlig har lært af nedgangsårene, og hvad det er, der nu virker, vil jo i sagens natur være langt mere frugtbart end letfordøjelige udmeldinger”, siger Trine Lindén og fortsætter:

”Der er samtidig et bemærkelsesværdigt sammenfald mellem dem, der havde ansvaret for erhvervsservicen i de år, hvor det gik helt galt, og dem, der nu alene fokuserer på at komme højere op ad listen. Så alene af den grund burde der jo være ekstra god grund til at fokusere på læringen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vendepunktet

Trine Lindén har siden 2004 være dybt involveret som frivillig i den kommunale erhvervs- og iværksætterservice, og er kendt som mangeårig frivillig iværksætterrådgiver samt medinitiativtager til mentorordningen MoveMent. Hun er ikke det mindste i tvivl om, hvad det er, der gør, at Sønderborg igen er på vej fremad i erhvervsmålingerne.

“Det er, at vi har fået Sønderborg Erhvervsservice, hvor man lytter til de små og mellemstore virksomheder. Det er under det nuværende byråd, der for første gang er fokus på dem, og de oplever, at de får hjælp”, siger den konservative byrådskandidat.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Samtidig oplever vi en kommune, der vitterligt forsøger at udarbejde og implementere en ny udbudspolitik, der skal sikre, at de lokale små og mellemstore virksomheder kan byde ind på de offentlige opgaver. I mange år lød parolen ellers, at de da bare kunne gå sammen i konsortier og byde ind. Men nu har man lyttet til virksomhederne og begynder derfor at tænke langt mere realistisk og virkelighedsnært”, siger Trine Lindén.

Trine Lindén peger også på skiftet fra Ifabrikken til Sønderborg Iværksætter Service, hvor Vækstrådet fik sikret gennemsigtighed, bredde og professionel iværksætterservice. I dag har vi fået fokus på iværksætteri i bred forstand, og det er der glæde over i rækkerne af iværksætterspirer, som oplever, der er hjælp at hente.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Iværksætter Service hjælper alle slags iværksættere.

“Der var engang, hvor jeg fik ret så mange offentlige tæsk for at sige, at vi i Sønderborg havde et alt for ensidigt fokus på industri-iværksættere, hvor der var håb om, at der kom et nyt Danfoss eller Linak. Men virkeligheden var, at det slet ikke var den type iværksættere, vi mødte i den frivillige rådgivning og som skreg på hjælp. I dag er vi vist alle enige om, at der skal være bredde i vores iværksættertilbud. Vi ved jo ikke, om den næste store erhvervssucces bliver et nyt Danfoss, Ikea eller Facebook. Og så bliver vi altså også nødt til at huske på, at 90 procent af Sønderborgs virksomheder har under 10 ansatte, og at ti nye virksomheder, der hver skaber 10 arbejdspladser har ligeså stor værdi og berettigelse som den ene, der skaber 100”, fastslår Trine Lindén.

Top 10 er ikke et must

At Sønderborg kommer op i Top 10 på listen over erhvervsvenlig kommuner er ikke et must for den konservative byrådskandidat:

“Jeg synes, vi skal glæde os over den fremgang, der begyndte et år efter det nye byråd – med et selvstændigt erhvervsudvalg – tog fat. Og kommer vi op imellem den bedste tredjedel, så er det da fremragende. Men i bund og grund findes svaret ikke i en DI-måling, for den er alt for usikker og ikke repræsentativ nok for Sønderborgs erhvervsliv. Så den dag der bliver gennemført en uvildig og repræsentativ analyse, og vores virksomheder klart tilkendegiver, at de er tilfredse med samarbejdet og den kommunale erhvervsservice, kan vi for alvor kippe med flaget”, siger Trine Lindén og tilføjer:

”Men der er vi altså ikke endnu, så jeg håber, at et nyt byråd efter valget vil fortsætte den positive udvikling med et selvstændigt Erhvervsudvalg og en kommunal erhvervsservice, der først og fremmest lytter på virksomheder og udvikler tilbud baseret på erhvervslivets reelle behov”.

 

 

 

 

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...