Kun fem uger til Sønderborg får besøg af 3.000 frivillige brand- og redningsfolk

21. april 2017 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Der er nu kun fem uger til, at 3.000 frivillige brandfolk fra hele Europa sætter GPS’en med kurs mod Sønderborg. Det kan allerede nu aflæses i ordrebøgerne hos flere af områdets handelsdrivende og i bookinger på overnatningssteder – fra hotel over bed & breakfast til campingpladser og sommerhuse.

Planlægningen af Feuerwehr-Sternfahrt 2017 er gået ind i sin slutspurt, inden Sønderborg Kommune 25. – 28. maj 2017 bliver samlingspunkt for mere end 3.000 frivillige brand- og redningsfolk fra Europa. I øjeblikket har over 2.700 brandværnsfolk tilmeldt sig, og tilmeldingerne strømmer fortsat ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er stort for Sønderborg. De 3.000 deltagere fra 15 forskellige lande kommer til at sætte deres præg på byen – både med deres feststemte humør og deres pengepung. Vores deltagere har booket sig ind i stort set alle sovemuligheder i hele kommunen fra Rinkenæs til Nordborg og Kegnæs”, siger Lene Neumann Jepsen, der er kommunens projektlederfor Feuerwehr-Sternfahrt.

Hverdagens helte

Borgmester Erik Lauritzen glæder sig til at byde velkommen til de mange brandfolk.

”Det er naturligt for os at bakke op om Feuerwehr-Sternfahrt. Her i kommunen har vi en særlig stærk og stolt tradition med frivillige brandfolk. Disse frivillige mænd og kvinder er hverdagen helte, der risikerer liv og lemmer for vores andres sikkerhed. Denne tradition strækker sig langt tilbage i Sønderjyllands historie, og vi kan da kun glæde os over, at så mange vil valfarte fra store dele af verden for at være en del af dette arrangement her i Sønderborg”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Feuerwehr-Sternfahrt foregår hvert andet år på skift et sted i Europa. Det er 20 år siden, Feuerwehr-Sternfahrt har været i Danmark.

En del af brandmændene besøægte Sønderborg i oktober, hvor der blev lagt op til det store Sternfahrt – det kan du læse mere om HER – og der er også billeder fra efterårets besøget hos de frivillige brandmænd i Broager

Artiklen fortsætter under annoncen