KV21: Frivillige og byrådskandidater fik en snak om socialt udsatte og kommunen

5. november 2021 KV21 Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag eftermiddag var der samlet byrådskandidater og frivillige fra et par af de sociale foreninger i Frivillighedens Hus og mødet gik ud på at få en snak om, hvordan socialt udsatte mødes af kommunen.

“Fra Ligeværd oplever vi mange gange, at dygtige sagsbehandlere hjælper de unge på vej, så der er faktisk dygtige sagsbehandlere, som gør deres bedste”, siger formand Jørn Thrane og der var også rosende ord fra Sabina Hertz fra Frelsens Hær.

“Fordi jeg havde en bisidder fra Frelsens Hær med til møderne på kommunen, så gik alting rigtigt fint”, sagde hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når det går Sabine Hertz godt i dag, så skyldes det også den hjælp og støtte, som hun fik fra Frelsens Hær, hvor hun nu selv er frivillig.

Ligeværd har en lang række bisiddere, som tager med de unge medlemmer på Jobcenter og også til møder i Børnbe- og Ungeforvaltningen.

“Det er nødvendigt at have en bisidder med, fordi det giver et konstruktivt møde i en ordentlig tone”, siger Jørn Thrane og han bakkes op af Sabine Hertz, som også selv er bisidder.

Byrådskandidat Erik Lorenzen siger også, at det desværre er vigtigt at tage en bisidder med til møder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hvis det er møder i Børn og Unge eller på Jobcenter, så råder jeg til, at man tager en bisidder med”, siger han og tilføjer:

“Mange politikere ville blive meget klogere, hvis de prøvede at blive mødt af de to instanser, som faktisk er her for at hjælpe borgerne”.

Det bekræftes af Vivi Brit Nielsen.

“Da jeg var indlagt efter en blodprop og en hjerneblødning, blev der sendt et brev til mig, hvor sagsbehandleren gjorde mig opmærksom på, at mine sygedagpenge udløber til jul. Det er ikke lige det rette tidspunkt at sende det på”, siger hun og føjer til, at hun både selv bruger en bisidder og også råder andre til at gøre det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bjarne Eliasen fra SF siger, at det åbenbart er nødvendigt, at borgerne har en bisidder med til møder.

“Og så må det handle om at gøre det synligt, hvor man finder en bisidder”, siger han.

Sabine Hertz fra Frelsens Hær fortæller, at meget ville være anderledes, hvis forvaltningerne i kommunen begyndte at arbejde sammen.

“For eksempel giver det ikke mening, hvis Misbrugcenter siger, man skal tage den med ro en periode og Jobcenter vil sende en i aktivering”, siger hun.

Flere foreslår, at udsatte får én sagsbehandler, som er nøgleperson for alle de instanser, som involveres i sagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere nævner også, at skiftende sagbehandlere er et problem – og når der er så mange skift, så kan det sige noget om, at selv sagsbehandlere føler sig pressede.

“Antallet af klagesager, hvor udfaldet går kommunen imod, taler deres eget sprog – og så skal vi huske, der også er et mørketal, fordi mange ikke kan finde ud af at klage – eller bare ikke orker det”, sagde Jørn Thrane, der på vegne af Ligeværd har fået medhold i alt for mange klagesager.

Redaktionen anbefaler:

Artiklen fortsætter under annoncen

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder her på SønderborgNYT TV.

 

 

 

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...