Kvindekomiteen takker alle som var en del af Kvindedagen

10. marts 2023 Sønderborg

Onsdag den 8. marts var 160 kvinder samlet på Hotel Sønderborg Strand for at fejre Kvindedagen og arrangementet havde to formål: Dels at fejre Kvindedagen, dels at samle penge ind til Sønderborg Kvinde- og Krisecenter.

”Deltagerne opfyldte begge formål, og havde samtidig nogle virkelig hyggelige timer. Arrangementet kan kun gennemføres, hvis der er opbakning. I skal hver og en have tak for at I kom”, siger Aase Henriksen, som er formand for Kvindekomiteen.

”Administrerende direktør i Sydbank, Karen Frøsig, og pressechef i Sydbank Susanne Faber skal have stor tak for at dele spændende refleksioner om kvinder og ledelse samt kvinder og økonomi med os,- mon ikke de fleste af deltagerne fik noget de lige skulle følge op på dagen efter”, siger Aase Henriksen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Mihaela Oprea og Katrin Rimer fra symfoniorkesteret skal have stor tak for den smukke musik – ligesom Petra Grünewald skal have stor tak for de smukke billeder til kvindeprismodtageren, som var Karin Valeur”.

Kvindekomiteen takker også Hertug Blomster for de smukke blomster til oplægsholdere, kvindeprismodtageren og kunstneren. Sydbank, Helsam, Frisørhuset Iris, Restaurant Fratelli, Sønderborg Sommer Revy, Sønderjyllands Symfoniorkester, Swienty A/S, Huset Torre, Advokathuset Murholm, De Kreative, Jacob Nielsen, Universe og Hotel Sønderborg Strand skal også have tak for gaverne til lotteriet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kvindekomiteen håber at de alle ses igen den 8. marts næste år – og har du gode ideer til fejringen, så skal du endelig kontakte Kvindekomiteen, der altid kan bruge en ekstra hånd til arrangementet.

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk
2. april 2023 Samfund, Sønderborg

Skal Sønder Havnegade være lukket for trafik i to, tre eller fire måneder?

2. april 2023 Samfund

Den 11. april lægger forvaltningen tre lukkeperiode-muligheder på bordet i Teknik, By og Boligudvalget og så er opgaven for de folkevalgte at blive enige om, hvilken af dem, som de synes, er den bedste for sønderborgerne og alle sommerens turister. Lukkeperiode 1. juni-1. september Sønder Havnegades lukning forlænges med én måned, hvorved vil den tidlige […]

Læs mere...