Landdistrikernes Fællesråd: Centraliseringen er gået for vidt

20. februar 2019 Politik

Skoler er lukket, sygehuse er samlet i supersygehuse og politistationer er rykket længere væk fra de mindre byer. Centraliseringen er strømmet ind over landet de seneste ti år og har efterladt nogle kommuner mere sårbare end andre.

Det viser nye tal fra Avisen Danmark, der vækker opsigt hos Landdistrikternes Fællesråd.

Centraliseringen er godt for vidt, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

En ny oversigt baseret på tal fra Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet viser en klar skævvridning af Danmark. Siden kommunalreformen tilbage i 2007 har 20 sygehuse måtte dreje nøglen om, domhuse er reduceret med en tredjedel og vi står tilbage med færre folkeskoler i landdistrikterne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard er ikke overrasket over omfanget af lukninger og centralisering, der er fulgt med skiftende regeringers politik det seneste årti.

”De her tal viser helt klart, hvordan der er sket en skævvridning og centralisering i Danmark over de seneste ti år. Udviklingen er kun gået i en retning, og det er mod en tendens til at samle flest offentlige institutioner i og omkring de største byer”, siger Steffen Damsgaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Større afstand til sundhed

De offentlige institutioner er blevet centraliseret omkring de større byer eller nedlagt – særligt i landdistrikterne. Antallet af sygehuse i hele landet er faldet med 26 procent siden 2007. Det betyder, at flere borgere har fået længere til sundhed og en lang række behandlingsformer.

”Landdistriktskommuner har en højere andel af borgere over 65 år og op mod hver fjerde bruger mere end fem slags receptpligtig medicin. Det er derfor vigtigt, at de har let adgang til læge og sygehus. Hvis vi fortsætter den centralisering vi har set, vil vi tabe de mindst mobile ældre i landdistrikterne, og vi er derfor nødt til at sikre lige adgang til sundhed for alle – også dem der bor længst fra centerbyerne”, siger Steffen Damsgaard, som dog glæder sig over, at regeringens udspil lægger op til at etablere flere sundhedshuse.

Regeringens vil med deres sundhedsreform styrke sundhedsvæsenet og oprette 21 nye sundhedsfællesskaber, fem regionale sundhedsforvaltninger og en statslig bestyrelse under Sundhedsministeriet. Det er ifølge Landdistrikternes Fællesråd rigtigt at rette fokus mod et stærkere sundhedsvæsen på tværs af landet, men forslaget kan medføre en uheldig centralisering.

”At samle en del af de regionale opgaver i en statslig myndighed i Aarhus kan jeg kun tolke som en centralisering, der vil bidrage til en yderligere skævvridning. Det kan være med til at forstærke følelsen af, at man som borger bliver hægtet af indflydelsen, samtidig med at det potentielt kan bidrage til flere lukninger og centralisering af sundhedsvæsenet, fordi det lokalpolitiske incitament fjernes”, siger Steffen Damsgaard, der bliver bakket op af Lotte Rod, der er rets- og sundhedsordfører for De Radikale.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg er meget ked af, at der er flyttet flere beslutninger væk fra befolkningen. Jeg mener, at det er vigtigt at få kigget på. Når Lars Løkke og regeringen taler om større nærhed, virker det kunstigt, at eksempelvis både sygehuse og politi kommer længere væk”, siger hun til Avisen Danmark.

Færre landbetjente og lokal tryghed

Centraliseringen har ikke kun haft betydning for nærhed til sundhed, men også for den lokale tryghed. Politistationer og domhuse er i stor stil blevet nedlagt og landets domhuse er i dag placeret i 24 byer mod 82 før kommunalreformen. Den lokale landbetjent er stort set ikke til at finde i et landskab, hvor 40 procent af de lokale politistationer har drejet nøglen om.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Mange mindre byer har et gammelt domhus og politistation, som i dag enten står tomt eller er blevet inddraget til andre formål. Forestillingen om at hver landsby har deres egen landbetjent og domhus er for længst fjernet fra vores bevidsthed, og det har haft negativ betydning, ikke kun for vores tryghed, men har også for bosætning og forståelsen af landsbyen, som en levende og aktiv by”, siger Steffen Damsgaard.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
1. december 2021 Politik, Sønderborg

Kommunen skal sikre at drikkevandsboringer er pesticidfri

1. december 2021 Politik

Alle kommuner skal gennemgå alle zoner omkring vandboringer inden udgangen af 2022 og sikre, at de friholdes for pesticider. For at nå i mål med dette krav har Teknik- og Miljøudvalget givet forvaltningen lov til at udstede påbud til ejere af jord omkring boringerne. ”Det handler i bund og grund om at beskytte vores drikkevand. […]

Læs mere...