Mandag morgen kom en stor lastbil på afveje på Vestergade i Broager. På vejen er der skiltet med Gennemkørsel forbudt for køretøjer over 3500 kg, men det blæste den 34-årige chauffør højt og flot på og kørte alligevel den vej igennem.
“Da han skulle forbi en parkeret bil ramte lastbilen et udhæng på et tag på en ejendom på Vestergade og det gav nogle skader på taget”, siger politiet.
Chaufføren, der er fra Tinglev, blev sigtet for ikke at rette sig efter skiltningen og kan se frem til et erstatningskrav for det ødelagte tag.