Pressemeddelelse:
På grund af spredte tilmeldinger i de enkelte klasser blev hele mesterskabs-stævnet i år holdt som et letkontakt stævne. Alternativt ville der kun være blevet kæmpet én kamp i flere puljer. Lidt trist, og derfor letkontakt, hvor alle kan være mere lige.
I børnegruppen var der to klasser: De yngre børn og de ældre børn med kampe af to minutters varighed.
I over 15 år var der kun en klasse: Voksne alle mod alle med kampe af 3 minutters varighed.
Dagen var velorganiseret og de 36 kampe blev afviklet flydende og uden pauser.
I børnerækken blev der kæmpet mange flotte kampe og alle gjorde en god figur. Der blev udvist kampgejst og brugt mange fine teknikker. Nogle kampe var meget tætte, og andre blev overstået med større spredning i pointene. Børnene leverede en super indsats.
Resultatet i børnerækkerne blev: Yngre børn:
1. plads Martin Stork
2. plads Liv Ryberg
3. plads Sean Kemp
Større børn:
1. plads: Rasmus Westermann
2. plads: Mathias Norup
3. plads: Magnus Mølholm
I voksenpuljen var der stor spredning både i alder, højde, vægt og grad. Alle fik seks kampe og også hos de voksne blev der gået til stålet. Letkontakt er ikke det vi træner til dagligt, og derfor var ingen rutinerede. Enkelte gange glippede koncentrationen lidt for kæmperne og pludselig lignede det mere semikontakt end letkontakt. Når det skete var fladedommeren hurtig til at gribe ind og irettesætte kæmperne på en god og vejledende måde.
Den udslagsgivende evne blev overblik, hastighed og timing og det mestrede Joakim Færgeman – 15 år og letteste -kæmper, så godt at han suste igennem rækken som ubesejret. Aldersforskellen i puljen var 32 år, vægtforskellen var 47 kg og højdeforskellen var 17 cm.
Uanset disse faktorer viste dagen og resultatet, at man godt kan lave et stævne hvor alle udfordres og får lov at vise hvad de kan.
Resultatet i voksenrækken blev: Voksne:
1. plads Joakim Færgeman
2. plads Simon Vilhelmsen
3. plads Anders Westermann
Tak for indsatsen alle sammen og tak for sikker styring og god planlægning til Sempai Domenico.
Billeder kan ses på vores Flickr: https://www.flickr.com/photos/59785903@N08/