Ole Stisen satser på fire år mere i Byrådet

8. oktober 2013 Uncategorized

I Fælleslisten er Ole Stisen en af de mere erfarne politikere. Han var tidligere med i Sydals Kommune og har også fem år i Sønderborg på sit cv.

– I Sydals var vi ikke tilfredse med skolen og børnepasningen. Derfor lavede vi en lokal liste og via den fik vi plads i byrådet, hvor vi fik ændret på sagerne, siger han. Den erfaring har overbevist ham om, at lister er den rigtige måde at arbejde politisk på.

Partier – et levn fra fortiden

– Listen på Sydals gik med i Fælleslisten og den åbnede mine øjne for, at partier er et levn fra fortiden. Først af alt lever politikerne sjældent op til ideologierne og kigger vi på Christiansborg, så er oppositionens opgave altid at kritisere, siger Ole Stisen. Og når det er sådan, så er det svært at skabe det gode samarbejde på kryds og tværs.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ole Stisen - er med til - i det stille - at få resultater.

Ole Stisen – er med til – i det stille – at få resultater.

Ole Stisen synes, politik er spændende, fordi arbejdet med sagerne ikke følger en lige linie.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Der er mange kringelkroge og meget er uforudsigeligt, fortæller han. Mindre spændende er det selvfølgelig, når byrådets løsninger ikke lever op til borgernes forventninger.

Som de 30 andre byrødder, så har Ole Stisen også områder, der ligger tættere på hjertet end andre.

– Jeg vil gerne have endnu flere cykelstier. De giver sikkerhed og sundhed – og det er da alletiders, når man trygt kan lade børn cykle alene til skole, siger han.

– Jeg tænker også på et projekt, hvor Jobcenter skal hjælpe udsatte på en måde, der opbygger selvværd, siger Ole Stisen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis ikke man følger byrådets arbejde tæt, så er det svært at følge med i alle de ting, som Ole Stisen arbejder med. Han går mere op i at nå i mål end at fortælle om de forskellige sager – og lidt firkantet sagt, så giver et kryds ud for ham mere handling end det giver snak.

Skrevet af: Ole [email protected]