Oplev nattergalen synge på sin gren

14. maj 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag den 20. maj – 2. pinsedag – kan særlig morgenfriske høre nattergalen synge og se pinsesolen danse! De morgenfriske er de mennesker, der tropper op på parkeringspladsen ved Alssund Golfklub kl. 04:30.

En lille fugl med stor stemme. Nattergalen på sin gren.

Nattergalen er en sanger, som de færreste har set.  Grå og sky gemmer den sig i pilekrattet, men sangen er så kraftig, at den af og til kan høres mere end 1 km væk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nattergalen er efterhånden blevet ret sjælden på Als og det er ikke alle steder, det er muligt at møde den. Men naturvejleder Jesper Tofft ved, hvor vi kan finde den og han kan også fortælle om de andre fuglestemmer, der lyder fra rørskov og pilekrat. Der er nemlig gode chancer for at høre rørsanger, gøg, rørspurv og vandrikse. Med lidt held støder vi også på den sjældne skægmejse eller den flotte rørhøg.

Rørskoven ved Mjang Dam

Mjang Dam er et af de største rørskovsområder i Sønderjylland og er kun overgået af Magisterkogen syd for Tønder og Lakolk på Rømø. Søen Mjang Dam er ret lille i forhold til rørskoven, og der er ikke adgang ud til selve søen. Rørskoven af tagrør – som vi tækker tage med – kan forekomme ensformig med nærmest kun én planteart. Men den har sin egen skønhed, når fx blæsten får rørene til at bølge som et stort beige-brunt hav. Rundt langs kanten af rørskoven finder vi flere steder blomsterrige enge og græssende kreaturer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor: Grib chancen, stil vækkeuret og en få en morgenoplevelse med fuglesang og hvad vi ellers møder på turen.

Tidspunkt: Mandag d. 20. maj kl. 04.30. Turen varer max. 2 timer.

Mødested: P-pladsen ved Alssund Golfklub, Gunstrup 2, Augustenborg.

 

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...