Politiet sender aldrig bøder til private mailadresser

Politigården. Foto: Ole Kæhler
Politigården. Foto: Ole Kæhler
28. december 2022 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En borger i Sønderborg har sendt en besked til SønderborgNYT, fordi han har fået en mail, som skulle forestille at være fra politiet. Han vil gerne advare andre om den slags mails.

Ifølge indholdet i mailen, skulle modtageren have kørt for hurtigt på en vej i lokalområdet og det udløser jo en bøde, som skal betales.

“Sådan nogle mails florerer. Jeg har selv modtaget dem på min arbejdsmail og den slags håndterer man med bare at slette dem”, siger politikommissær Thomas Berg til SønderborgNYT. Han fortæller, at politiet altid sender bøder via e-boks.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De personer, som er fritaget for e-boks, får i stedet et ganske almindeligt brev”.

Thomas Berg forstår godt, der er nogle, som bliver lidt rystede, når de pludselig får en mail fra ‘politiet’.

“Der har været en del mails om besiddelse af børneporno i omløb og det er jo ret ubehageligt at blive forbundet med den slags. Nu er det åbenbart hastighedssager, det handler om”, siger han.

 

19. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Søndag blev der delt gratis madvarer ud

19. maj 2024 Frivillige

Søndag blev der delt gratis madvarer ud til mennesker, som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen og det var lokale frivillige fra Stop Spild Lokalt, der havde sat scenen i Frivillighedens Hus. “Sent lørdag aften var vi rundt og hente madvarer, som ellers ville falde for sidste dato, i varehusene. Derefter […]

Læs mere...