Radikale Venstre: Siger ét – og gør noget andet

23. oktober 2013 Uncategorized
Kristian Myrhøj er spidskandidat for Det Radikale Venstre.

Kristian Myrhøj er spidskandidat for Det Radikale Venstre.

Byrådskandidat Kristian Myrhøj, Radikale Venstre, skriver:

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Vi vil gerne have alle vores børn og unge til at tage en uddannelse. Og færdiggøre den.

Vi vil gerne have børnefamilier og flere små børn i kommunen. De er vores fremtid.

Så hvad gør Sønderborg Kommune ved en ung mor, der er ved at uddanne sig som Social og Sundhedshjælper. Ja, man fyrer hende da.

Det ville være komisk, hvis det altså ikke lige er fordi, det er så tragisk.

Endnu engang får vi, her midt i valgkampen, beviset på, at når det drejer sig om Sønderborg Kommune, så siges der én ting – og gøres noget helt andet.

Artiklen fortsætter under annoncen

De private virksomheder er ikke gode nok til at sørge for tilstrækkeligt med lære- og praktikpladser. Men på det private arbejdsmarked er det reglen, at de unge får lov at gøre deres uddannelse færdig. Også selvom de bliver gravide.

Desværre er det ikke sådan i kommunerne. Heller ikke Sønderborg. Og det er pinligt.

Lige nu er der selvfølgelig ingen, der har ansvaret. Det er klart. Og det er heller ikke ulovligt at fyre gravide under uddannelse. Men det er ikke ret klogt. Det er det modsatte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vores mål er at få flere unge til at tage en uddannelse og gøre den færdig.

Vores mål er at få flere unge familier og flere nyfødte og småbørn til Kommunen.

Vores mål er, at Sønderborg skal være et godt sted for børn, unge, uddannelse, arbejde, familieliv – ja, for os alle.

Derfor skal vi væk fra sådanne kortsigtede, snæversynede, smålige, ligegyldig økonomisk kassetænkning. I stedet skal alle – i fællesskab – arbejde frem mod vores fælles mål.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
24. september 2023 112, Sønderborg

Mindre brand i en kompostbunke

24. september 2023 112

Søndag – kort efter middag – kørte Ullerup Frivillige Brandværn til en mindre brand på Gl. Landevej i Vester Sottrup. “Her var der en, som havde smidt noget aske fra pillefyret ud i kompostbunken og så gik der ild i den”, siger indsatsleder Henrik Jacobsen fra Beredskab Sønderborg til SønderborgNYT. “Det er meget vigtigt, at […]

Læs mere...