Sidste års Tour de France i Sønderborg gav ikke cykelklubben flere medlemmer

3. juli 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Tour de France gav ikke ekstra medlemmer til i cykelklubben i Sønderborg, som var målby for tredje etape for et år siden. Formanden for Sønderborg Cykle Klub, Thomas Jepsen, fortæller til TV Syd, at klubben ikke kan måle nogen Tour-effekt på medlemstallet.

“Selvom vi havde måske nok troet, at vi ville få lidt flere unge under 15 år, er det ikke sket”, siger han. Klubben købte sidste år fire lånecykler, men de har stået og samlet støv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Cykelklubben i Vejle fik otte nye medlemmer og i cykelklubben i Kolding gav det 44 nye.

I Danmarks Cykle Union genkender man den positive udvikling i klubberne og har man for første gang i mange år noteret en fremgang. Cykelklubberne var nede på cirka 900 unge medlemmer forrige år, og det tal er nu 1.100.

Udviklingskonsulent Kristoffer G. Nielsen mener, at de tre Tour-etaper sidste år gjorde en del for medlemsudviklingen.

“Det er som en slags ny Bjarne Riis-effekt, hvor der også i 1996-97 kom mange nye medlemmer til klubberne. Nu er det Vingegaard, der trækker”, siger han til TV Syd.

19. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Søndag blev der delt gratis madvarer ud

19. maj 2024 Frivillige

Søndag blev der delt gratis madvarer ud til mennesker, som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen og det var lokale frivillige fra Stop Spild Lokalt, der havde sat scenen i Frivillighedens Hus. “Sent lørdag aften var vi rundt og hente madvarer, som ellers ville falde for sidste dato, i varehusene. Derefter […]

Læs mere...