Sønderborghus: Køb billet til Ulkebøl Salonorkester

26. februar 2015 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

sønderborghus

Der er lagt op til en hyggelig eftermiddag med kaffe, kage og Ulkebøl Salonorkester, når Sønderborghus lægger teatersal til en god omgang musik 7. marts. Salonorkestret vil under ledelse af Johan Korsfeldt underholde med sang og musik fra den gyldne tid, da borgerne gik på café og restaurant og lyttede til store orkestre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Salonorkestret lover en koncert med wienermusik og musik af flere af de kendte danske komponister, der blev spillet flittigt i radio og på Wivex i København, Kilden i Aalborg – og på ”Sommerlyst” og ”Sommerfuglen” i Sønderborg.

Har publikum ikke fået nok og ønsker at svinge dansebenet, så spiller orkestret op til dans efter kaffen med engelsk vals, foxtrot, polka, quickstep, tango eller måske en folkedans.

Ulkebøl Salonorkester har optrådt i over ti år ved festlige sammenkomster. Navnet stammer fra de årlige nytårskoncerter i Ulkebøl Forsamlingshus. Det ni musiker store ensemble er en blanding af amatører og professionelle, klaver, blæsere og strygere og har gjort det til sin mission at råde bod på, at nutidens musikudbud synes at have glemt salonmusikkens perler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetter koster 100 kroner på www.billetnet.dk og skal købes senest 5. marts

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...