Trykt folder med gode råd mod tricktyverier delt ud til de ældre

15. januar 2018 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Medier i hele landet fortæller om tricktyve, som har held til at narre penge eller andre værdier fra især ældre. Ofte udgiver tyvene sig for at være fra hjemmeplejen i deres forsøg på at skaffe sig adgang til de private hjem. Det har fået Sønderborg Kommune til – i samarbejde med Politiet – at udarbejde en folder, som personale har haft med til alle borgere, som modtager hjemmepleje og hjemmesygepleje.

“Vi kan nok ikke helt fjerne risikoen for tricktyverier. Men vi kan hjælpe med at styrke trygheden ved at klæde vores borgere så godt på som muligt til at sikre sig mod de kyniske gerningsmænd. I den folder, vi nu har lavet og forsynet alle de visiterede borgere med, giver vi borgerne gode råd. Samtidig giver folderen anledning til, at vores medarbejdere tager en snak med de ældre om, hvad de kan gøre – og hvad de ikke må gøre. De må nemlig ikke lukke nogen ind, som de ikke kender, uden at de beder om ID”, siger formand for senior- og socialudvalget, Preben Storm.

Artiklen fortsætter under annoncen

I folderen kan man også se billeder af de uniformer, som medarbejderne bærer. Hvis der med andre ord kommer mennesker i andet tøj og vil ind, evt. under påskud af at være en medarbejder fra hjemmeplejen, er det, man skal være på vagt.

“Vi giver også gode råd om at bruge sin dørspion, om kun at skrive efternavn på dørskiltet, hvis man bor alene, om ikke at lukke nogen ind, man ikke kender, om ikke at have penge eller smykker liggende fremme og om at have faste aftaler med sine naboer, familien eller hjemmeplejen. Aftal at man ringer sammen, når der fx er forsinkelse. Vi fortæller også, at det er helt ok at bede om legitimation, også fra vores medarbejdere”, siger myndighedschef i Social og Senior-forvaltningen, Lene Gram Herborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Specialkonsulent i Syd- og Sønderjyllands Politi, Christian Østergård, er glad for Sønderborg Kommunes initiativ med den forebyggende folder. Han siger samtidig, at det er vigtigt, at alle tricktyverier eller forsøg herpå skal anmeldes, så politiet har mulighed for at efterforske, forebygge og hjælpe ofrene.

Statistikken fortæller, at der her i kommunen har været 8 tricktyverier i private hjem i 2013, 13 i 2014, 4 i 2015, 2 i 2016, 8 i 2017 og foreløbig 1 i år.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...