Ullerup Kirke indvier ny lysglobe

3. juni 2020 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

I den offentlige debat tales der meget om fornyelse og modernisering af den danske folkekirke. Mange mennesker føler sig fremmede overfor kirkens sprog og ritualer. Man forstår ikke meningen med ordene i de danske salmer. Vores almindelige sprog i hverdagen udvikler sig løbende og der opstår i mange mennerskers opfattelse en form for kløft mellem dagligsproget og kirkens sprog.

Størstedelen af befolkningen kommer til gudstjeneste juleaften, til dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Og her handler det om en årlig festlig højtid for hele familien og højdepunkter i familieog hverdagslivet. En del danskere er troende kristne og kommer gerne i kirken men er ikke faste kirkegængere. Kristendom er ikke kun kirke men også dagligdags tro. Og troen bor i tanken og sindet og er en slags rygsæk man har på uanset hvor man er. Man bærer troen med sig overalt, skriver kunstner Vibeke Fonnesberg i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

En mindre skare i befolkningen er faste kirkegængere. De oplever kirkeåret med dets tekster, salmer og forkyndelse som et åndeligt behov og de er fortrolige med sproget. For dem er kirkegang et naturligt og vigtigt livseliksir. Det gamle og nye testamente- som i dag er oversat til – ”den gamle og den nye aftale” er fyldt med sproglig skønhed, lignelser og billedsprog. Det giver plads til fantasi. Men bøn og tanker er ikke altid nok. Man har også brug for at kunne handle på det, man tror på.

Artiklen fortsætter under annoncen

En del danske kirker har i dag en såkaldt lysglobe. Den giver turister, den besøgende eller menigheden en mulighed for at tænde et lys. Hvis man er i sorg over tabet af et elsket menneske, bekymret, fysisk syg eller i krise, kan man tænde et lys i lysgloben, og denne meget enkle og ordløse handling kan skabe en forvandling i sindet. Det lys, der egentlig er et fysisk lys, forvandler sig til et åndeligt lys, som fylder sindet og tanken med fornyet mod på livet. Og fordi lysgloben er en del af det kirkelige rum, får lyset en særlig betydning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som kunstner er det mig en ære at få lov til at designe en lysglobe til Ullerup Kirke. Som regel står lysglober på en stander i kirkerummet, men denne lysglobe er designet til at kunne svæve under loftet. Min kunstneriske tanke er, at lyset ikke er stationært men i bevægelse, og at lyset symbolsk set ”kommer til os”.

Lysgloben i Ullerup Kirke indvies på søndag klokken 10:30, hvor der efter Gudstjenesten er mulighed for at tale med kunstneren.

3. december 2024 Kultur, Nordborg

TV: Isskulptur Festival i Nordborg

3. december 2024 Kultur

Det var lidt køligere i Nordborg i forhold til årstiden, da Nordborg Isskulptur Festival fandt sted i weekenden på Den Røde Plads. SønderborgNYT TV var med, og her kan du se de flotte isskulpturer. Festivalen var arrangeret af Nordborg Handel, som i samarbejde med Ice Team fra Christiansfeld sørgede for, at professionelle kunstnere kom til […]

Læs mere...