En ganske almindelig torsdag aften samledes Harley Davidson Klub Als og Als Veteranbil Klub foran Sønderborg Slot, for efterfølgende at sætte kursen mod Kollund Julemærkehjem, Klubberne havde i forbindelse med American Day arrangementet på Rønhaveplads tidligere på året tilbudt, at man kunne komme på en køretur – enten bag på en Harley eller i en amerikanerbil, for 25 kroner pr. tur.
I løbet af de fire timer arrangementet varede, nåede klubberne at køre næsten 300 ture.
Disse ture indbragte 7050 kroner, som klubberne så efterfølgende rundede op til 8000 kroner.
Martin Gram fra Als Maskinfabri valgte efterfølgende at fordoble det indkørte beløb, således at klubberne torsdag aften kunne overrække en check lydende på 16.000 kroner.
SønderborgNyt havde en fotograf med bag på en af Harleyerne og billederne fra aftenens tur til Kollund kan ses i Billedgalleri.