Får en bøde for at starte en brand med en ukrudtsbrænder

15. maj 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag eftermiddag blev Ullerup Frivillige Brandværn kaldt til en brand på Midtløkke i Vester Sottrup.

“Formodentlig er branden startet af en ukrudtsbrænder og den havde fået fat i et skur, hvor der stod tre gasflasker”, sagde indsatsleder Jan-Erik Rasmussen fra Beredskab Sønderborg søndag til SønderborgNYT.

Politikommissær Keld Jørgensen fortæller mandag formiddag, at der er en bøde på vej til den mand, som brugte ukrudtsbrænderen på en uansvarlig måde.

Indsatslederen fortalte umiddelbart efter branden, at han også fik Gråsten Frivillige Brandværn til at komme med deres tankvogn.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men heldigvis var de frivillige fra Ullerup hurtige og de fik kølet gasflaskerne og slukket branden”.

Han sluttede med at sige, at deres indsats reddede huset.

The Never Ending Story

“Ja, det var ‘The Never Ending Story’, igen en ukrudtsbrænder, som er årsagen”, siger indsatsleder Bo Olesen fra Beredskab Sønderborg til SønderborgNYT.

Indsatslederen opfordrer, som hans kolleger også har gjort det, til, at man tænker sig om, når der bruges ukrudtsbrænder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Man skal huske, at ukrudt skal svitses og ikke brændes. Flammen på en ukrudtsbrænder udskiller høj varme, der breder sig i en større radius end de fleste lige tænker over og det skal man være opmærksom på”.

Han råder til, at folk læser op på de fem vigtige retningslinjer for ukrudtsbrænding på Beredskabsstyrelsens hjemmeside, og derudover også orienterer sig om tørkeindekset på DMIs hjemmeside.
Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så opfordrer jeg til, at man får tømt lyskasser ved boliger og andre bygninger for visne blade, så et smidt cigaretskod, en ukrudtsbrænder eller lignende ikke tænder en brand”.

 

16. maj 2024 112, Sønderborg

Politiet efterforsker voldsepisode på en folkeskole

16. maj 2024 112

Onsdag eftermiddag fik politiet i Sønderborg en anmeldelse, der gik på, at en 15-årig pige på Sønderskov-Skolen er blevet sparket på hoften og på benene af to andre elever. “Hændelsen skete om formiddagen og vi efterforsker sagen som enhver anden voldsanmeldelse”, siger politikommissær Martin Hess Pedersen til SønderborgNYT. De to drenge, som menes at have […]

Læs mere...