Tøjvask for de ældre der er visiteret til ydelsen sendes alligevel ikke i udbud

10. november 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådet har været igennem flere svære sparerunder, og der er skåret helt ind til benet. En af besparelserne var udbud af tøjvask for visiterede borgere, hvor der var vurderet, at man kunne spare to millioner – og den blev streget ud på Social, Senior og Handicapudvalget møde i går, torsdag.

Med byrådets budget for 2024 kunne Social, Senior og Handicapudvalget rulle besparelser tilbage for netop to millioner.

”Og jeg er derfor glad for, at et samlet udvalg torsdag har besluttet at tilbagerulle udbuddet af tøjvask”, siger udvalgsmedlem Jesper Kock til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det lyder umiddelbart som en uproblematisk besparelse, men med besparelsen på tøjvask var forventningen, at et større antal borgere vil finde den private tøjvask for besværlig, fordi det var vaskedag hver 14. dag”, siger Jesper Kock.

”Det gav ikke mening for mig, at man lavede en besparelse, der udelukkende ville gøre det besværligt for dem, der ikke selv kan vaske deres tøj, og derfor er visiteret til ydelsen. Et stort tak til hele udvalget for beslutningen”.

17. maj 2024 112, Augustenborg

Udrykning til Fynshav

17. maj 2024 112

Sidst på eftermiddagen i dag, fredag, kørte en autosprøjte og tankvognen fra Augustenborg-Bro Frivillige Brandværn til Skovvang i Fynshav. “Da vi kom frem, viste det sig, at det var medlavningen, som var gået galt. Der var masser af røg i køkkenet og den fik vi ventileret ud”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olsen, til Sønderborg. […]

Læs mere...