Byfestformanden er allerede i gang med den næste byfest

13. juni 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

– Vi skal i alt fald være bedre til at sprede budskabet om Byfesten ud og så er der mange andre ting, der også lige skal snakkes igennem. Måske skal der flere motorcykler og vi skal da også have nogle flere foreninger og frivillige med i det hele. Det kan være alle de mennesker, der laver husflid.

Tanker og ord flyver hurtigt afsted fra Marion Lippert, der først forleden fik evalueret forsommerens byfest sammen med den fem mand store styregruppe. Konklusionen er, der var rigtigt meget, der gik rigtigt godt – og så er der nogle ting, der skal gøres bedre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Marion Lippert har allerede tankerne kredsen om næste Byfesten.

Marion Lippert har allerede tankerne kredsen om næste Byfesten.

– Jeg tænker, at vi flytter bankospillet til torsdag, så folk ikke skal sidde i lugten fra spildt øl efter Damefrokosten og så forestiller jeg mig søndagen som familiedag, siger Marion Lippert til Sønderborg Nyt. Det er hendes første år som formand for Byfesten, så der var selvfølgelig nogle nerver på højkant. Efter sommerens debut er der nogle erfaringer, der bruges som afsæt til fremtiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Først af alt handler det om at sætte et godt program sammen til sønderborgenserne og så skal der helst komme penge i kassen, som kan sendes videre til idrætsforeningerne, siger Marion Lippert, der allerede er på udkig efter endnu en forening, som kan træde ind i samarbejdet med bryderne fra Alsia og de andre motionister fra Vidar.

– Dels vil det give en større startkapital og så vil det give flere hænder, der løfter og det vil gavne Byfesten, siger Marion Lippert.

1864-tema

Artiklen fortsætter under annoncen

Hatte-temaet til den næste Damefrokost er 1864 og formanden kan sagtens forestille sig, der gøres mere ud af 1864 i Byfesten.

– Jeg gør mig rigtigt mange tanker og vi begynder også med møder og planlægning af den næste byfest inden længe. Hvis vi gerne vil have flere til at blive en del af helheden, så skal vi ud i god tid, siger Marion Lippert. Hun virker fantastisk målrettet på at gøre Byfesten bedre end nogensinde tidligere. Og fordi holdet kom lidt sent i gang med den seneste fest, så er rettidig omhu blevet nøgleord.

Artiklen fortsætter under annoncen

Øjne der ser alt

Under dette års udgave af Byfesten kunne både gæster og frivillige møde Marion Lippert hist og pist på pladsen på alle tider af døgnet.

– De begyndte at kalde mig sheriffen, men jeg vil altså se, hvad der sker med alt det, jeg er formand for, siger hun. De mange frivillige har nu ingen grund til at føle sig overvåget. For samtlige involverede handler det jo om samme mål: Alletiders byfest, hvor der lægges kræfter i, at gæsterne får den bedst mulige oplevelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her kan du se billeder fra damefrokosten: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.549025958481306.1073741842.371861676197736&type=3

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...