Danske Handicaporganisationer: Antallet af førtidspensionister er styrtdykket

4. marts 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Danske Handicaporganisationer har lavet en optælling af førtidspensionister før og efter førtidspensionsreformen i 2013.

I undersøgelsen udvalgte man 27 grupper af handicappede, hvor omkring 28.000 havde fået førtidspension i de tre år inden reformen.

I de tre år efter reformen faldt tallet drastisk til omkring 11.000.

Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer, mener, at forløbet bliver uværdigt for de handicappede. For det er jo netop dem, der har ret til og gavn af førtidspension.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Mennesker kommer igennem nogle ressourceforløb, som de ikke kan håndtere. Når de så har prøvet det én gang, så burde man sige stop: Det her går ikke. Men i stedet sender man dem videre i flere ressourceforløb”, siger Thorkild Olesen.

Kommuner lytter ikke til fagpersonale

Ifølge Thorkild Olesen er det tydeligt, at systemet ikke er tilpasset personer med handicap.

”Der er nogle mennesker, som ikke skal slæbes igennem det her system, før de skal have førtidspension. Det bliver de nu, og det er ikke hensigtsmæssigt”, siger han til TV2 Nyhederne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kommer også til udtryk via den ensidige fokus på jobforløb, mener formanden for Danske Handicaporganisationer.

”Der er for lidt fokus på, at man også kan tro på det, som læger, psykologer og sundhedsfagligt personale siger”.

Iben Nørup, der er forsker ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, ser flere problemer ved det nuværende system.

Udsigtsløse ressource-forløb

”Et af problemerne er, at der bliver tildelt en lang række ressourceforløb til nogle mennesker, hvis reelle chance for at udvikle en arbejdsevne er meget lille og nogle gange ikke-eksisterende. Så bliver det reelt bare en forlængelse af deres sagsbehandlingstid, inden der kommer en afklaring på deres situation”, siger hun til TV2 Nyhederne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Iben Nørup fører det til, at nogle ender med at hænge i systemet i uafklarede situationer i rigtig mange år.

”Det betyder, at deres økonomiske situation er uafklaret i den periode. Når de er i ressourceforløb, får de en væsentlig lavere ydelse end man gør, hvis man er på sygedagpenge eller på førtidspension”.

Det vil stresse mennesker uden handicap, men kan have endnu større konsekvenser, hvis man i forvejen er syg,

”Der er selvfølgelig nogle psykiske følgevirkninger af det: At de ikke ved, hvordan deres liv ser ud om to år eller blot et halvt år frem”, siger Iben Nørup.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ressourceforløb kan tage op til fem år – og giver det ikke en afklaring, så kan borgeren bevilges et nyt.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...