Byrådsmedlem Rikke Lock Harvig, Socialdemokratiet, skriver:
I en pressemeddelelse fra Venstre og DF kan man nu læse, at begge støtter en udvidelse af Ulsnæscentret og dermed også etableringen af Rema 1000 i Gråsten. Desuden fremgår det, at kommuneplantillægget, som skulle muliggøre denne udvidelse, blev sat i gang mod forvaltningens indstilling.
Hvorfor Venstre og DF pludselig vælger at skrive dette er uvist. Og ganske enkelt er det ikke sandt.
Et samlet Teknik- og Miljøudvalg godkendte igangsættelsen af kommuneplantillægget i november 2019 – vel at mærke indstillet og anbefalet af forvaltningen.
Man kan også læse, at Venstre og DF nu stiller krav til trafiksikkerhed, arkitektur og en fremskyndelse af bystrategien for Gråsten midtby. Tilsyneladende har Venstre og DF deres egne eksperter, som lige præcis ved, hvad der skal til. Sådan!
Jamen, hvad skal vi så bruge forvaltningens grundige analyser til?
Hvad skal vi bruge eksterne rådgivende ingeniører til?
Hvad skal vi i det hele taget med fagligheden – når nu vi politikere har svarene?
Det glæder mig, at begge partier ønsker medansvar, men trafiksikkerhed er ikke så simpelt. I det her tilfælde er et fodgængerfelt og et nyt lyskryds åbenbart løsningen.
Normalt træffer politikere beslutninger på faglige forslag og analyser. Løsningen hiver vi ikke selv op af hatten. Det lader vi forvaltningen om. Det er vores opfattelse i Socialdemokratiet, at det er sådan, vi skaber de bedste løsninger – særligt løsninger med bredt ejerskab.
Den ny soloretning fra Venstre forekommer umiddelbart komisk, men det er desværre ikke sjovt. Det er i sidste ende borgerne, der kommer til at betale prisen – eller en forvaltning, som i forvejen har rygende travlt med store opgaver og må tilsidesætte vigtige arbejdsopgaver for at følge politiske vinde.
Bystrategien for Gråsten midtby sættes i gang til sommer. Hvis den skal fremskyndes, som Venstre og DF pludselig kræver, er der nogle medarbejdere, der skal løbe hurtigere eller et andet stykke arbejde, der skal udsættes.
Det er simpelthen urimeligt fra dag til dag at ændre forvaltningens arbejdsvilkår, bare fordi det er valgår – og fordi en ny borgmesterkandidat skal markere sig på enkeltsager. Det er ganske enkelt uansvarligt.
Endeligt kan vi læse om arkitektur og farven på murstenene, som Venstre og DF vil markere sig på.
Det er normalt ikke et område, Venstre er kendt for at have mange meninger om. Det har vi heller ikke i Socialdemokratiet.
Til gengæld har vi en dygtig forvaltning med en håndfuld arkitekter, der i skrivende stund arbejder på en sammenhængende arkitekturpolitik for hele kommunen. Det er dem, vi plejer at rådføre os med, inden vi melder ud til pressen, om farven nu skal være gul, rød eller måske en tredje flot farve – noget vi i øvrigt altid tager stilling til ud fra et fagligt belyst oplæg fra forvaltningen.
I denne sag, og også i andre, ser vi for tiden et Venstre, der skifter holdning, som vi andre skifter kaffefilter. Så vil de… så vil de ikke… så vil de igen.
Jeg ved heldigvis, hvor jeg har mit bagland i Socialdemokratiet. Når vi skifter holdning, er det baseret på kvalificeret rådgivning.
Vi ved, at vi står fast, lytter til fagligheden og derfra træffer velovervejede beslutninger – allerhelst med bredt flertal.
Det giver arbejdsro i byrådet og i hele kommunen – et byråd, hvor vi er kendt ud over kommunegrænsen netop for samarbejde på tværs af partierne.
