Demensforening stiftet og klar til opgaverne

12. marts 2015 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

32 interesserede mennesker mødte op i Sundhedscentret til den stiftende generalforsamling for “Foreningen Netværkshuset for demensramte, pårørende og familier/venner”.

”Det er dejligt med den store opbakning”, siger en af de tilfredse initiativtagere, Tine Kjeldsen.

Foreningen har nu valgt en bestyrelse. Der var særskilt valg til både formands – og kassererposten.demens

Artiklen fortsætter under annoncen

Som formand er valgt Hans Christian Knudsen og som kasserer Lisbeth Jakobsen. De begge er fra Sønderborg.

Herudover består bestyrelsen af fem medlemmer – heraf en demensramt, tre pårørende og en frivillig.

”Nu skal vi for alvor trække i arbejdstøjet, og søge midler, så vi kan komme i gang med aktiviteterne”, siger formand Hans Christian Knudsen i en pressemeddelelse.

Netværkshuset på Palmose i Dybbøl bliver stedet,  hvor der kommer til at foregå en lang række aktiviteter, temadage, kurser, samvær m.m.  for både demensramte og deres pårørende. Endvidere vil det være et mødested, hvor demensramte uden visitering og helt uforpligtende kan møde hinanden og hvor familie, venner m.fl. også kan være sammen og tale om hverdagen og de udfordringer der er, når man lever med demens.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi glæder os til at få startet – og forventer at lægge ud med to eftermiddage om ugen og så må aktiviteterne udvikle sig efterhånden. Vi regner med at indkalde interesserede til et opstartsmøde efter påske”, siger Hans Christian Knudsen

 

 

 

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...