Den 8. marts er der Kvindedagen på Hotel Sønderborg Strand

30. januar 2019 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Hvad skal kvinderne på Als og Sundeved om aftenen den 8. marts 2019?

De skal have en forrygende, spændende og sjov aften sammen med veninderne, deres bekendte og en masse andre skønne kvinder på Hotel Sønderborg Strand.

Klokken 18 åbner Kvindekomiteen i Sønderborg dørene til en fantastisk aften med:

Dejlig tapas og vin, musikalsk underholdning, events, uddeling af årets kvindepris, udlodning af fantastiske gaver og ikke mindst et spændende og medrivende oplæg ved tidligere medlem af Folketinget og nuværende debattør og dialogkaffedrikker Özlem Cekic.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kvindekomiteen opfordrer alle til, at skynde sig at booke aftenen i deres kalender, og at skynde sig at købe billetter, som koster 300 kroner stykket.

Billetterne købes på Mobil Pay 202691, dokumentation for betaling fremvises ved indgangen, skriver Kvindekomiteen.

Hvad får du for pengene?

Der er tapas, et glas vin, kaffe og sødt og så er der 10 gratis lodsedler, således at alle automatisk deltager i lodtrækningen af de fantastisk flotte gaver, som lokale virksomheder har foræret til Kvindekomiteen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Endelig går arrangementets overskud til aktiviteter i Kvindekrisecentret.

 

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...