Flemming Jensen brugte humoren til at fortælle om alvorlige ting

8. maj 2013 Kultur

Tirsdag aften balancerede skuespiller Flemming Jensen elegant på scenen i Chatrinesminde Teglværk ved Broager, der havde inviteret den næsten lokale revystjerne til at fortælle ud fra sit forfatterskab og sine år i Grønland – og  hele vejen gennem aftenen balancerede Flemming Jensen glimrende mellem humor og dyb alvor, grin og eftertanke. Flere end 300 gæster fik set en både dyb og alvorlig side af skuespilleren, der vekslede mellem guldkorn og popkorn gennem aftenen.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Da jeg kom til Grønland som nyuddannet lærer, fik jeg besked på, jeg ikke skulle lære grønlandsk. Lærergerningen var sådan indrettet, at ville de grønlandske børn læreren noget, så skulle kommunikationen foregå på dansk – og jeg ville gerne lære grønlandsk og lærte det da også, siger Flemming Jensen. En glimrende indstilling i en bygd, hvor kun to ældre kunne nogle danske brokker og resten talte naturligvis grønlandsk.

– Mænd i de grønlandske bygder måles på, om de kan køre hundeslæde, fange fisk og skyde sæler og derfor forventede de da også, at jeg lærte de ting. Jeg gjorde det så godt jeg kunne – til stor morskab for lokalbefolkningen, siger Flemming Jensen. Han lærte også at tale grønlandsk, så han kunne begå sig blandt de lokale.

Humoren er befriende

– I Grønland griner man med hinanden og også ad fremmede, når de dummer sig. Bagefter hjælper man. Ikke for grundigt, fordi man jo gerne vil grine igen. Det kan jeg godt lide, siger Flemming Jensen. Humorende er befriende og den løsner op i de svære situationer og det kan vi bruge mere af herhjemme i Danmark.

– Omar Mazoud og jeg lavede en gang en komedie, hvor vi gjorde virkeligt grin med hinandens forskelligheder. Vi blev aldrig anmeldt i de store aviser, fordi det jo var en komedie, men vi fik både danskere, tyrkere og alle mulige andre folkeslag i teatret. En tyrkisk pige sagde efter en forestilling, at hun følte sig mere velkommen nu, hvor hun var så integreret, at der blev lavet grin med hende, siger Flemming Jensen.

Når vi nogle gange er lidt knotne over alle de fremmede, der kommer her til landet, så er vi med til at dele samfundet om i “dem” og “os” – og her kan vi ifølge Flemming Jensen lære meget af grønlændere og andre mennesker, der lever i mindre samfund og i pagt med naturen.

– Hos dem bliver man modtaget med åbne arme og alle tror, at man selvfølgelig vil gøre sit bedste for at falde til det nye sted. Og møder man mennesker med et åbent sind og med humor, så er man allerede kommet et stykke over de fordomme ag andre ting, der kan stå i vejen.

Det er, når vi kan drille hinanden, vi har det glimrende sammen. Måske fordi vi gider hinanden og prøver at forstå hinanden.

– Det er, når vi ikke kan drille hinanden, det går galt, siger Flemming Jensen og fortæller, at Omar Mazoud en dag stod og bankede på en løber, han havde hængt op over tørresnoren. Da naboen ser Omar stå og slå løs med tæppebankeren, siger han:

– Nå, er der startproblemer.

Kynisme og egoisme hitter

Når vi ser Mercuri Urval annoncere efter ledere, så søger de barske mænd med is i maven.

Vil vi et kynisk og egoistisk samfund, spørger Flemming Jensen.

– Der er bare det, at hvis du har is i maven, så bliver du hurtigt kold i røven – og vi er nødt til at finde ud af, om vi vil have den slags ledere i spidsen for samfundet, siger Flemming Jensen.  Han synes, det er mere dejligt at møde andre med tillid – og ikke – som Mercuri Urval-lederen – med skepsis. Men kynisme og egoisme får mere og mere plads.

– Også den offentlige debat er slem. I tv bygger de fleste debatter på for eller imod, der skal være “slagsmål” og det flytter altså ingenting, siger Flemming Jensen. I stedet for at have skarpe fronter, skal vi bløde op og have dialog.  Humoren er glimrende til at bløde op med – og kan vi grine sammen, så kan vi også snakke sammen.

– Det gjorde jeg på et hospital, hvor samarbejdet mellem de forskellige faggrupper ikke fungerede.

– Jeg fortalte om forskellen på Gud og en overlæge.

– Gud ved, han ikke er overlæge – men overlægen ved ikke….

Flemming Jensen synes, det er helt fint, når mennesker morer sig over og med hinanden.

– Jeg ved godt, der er nogen, der siger glæden skal komme indefra. Men det kan vi ikke vente på. Vi overlever ved festlighed, ved humor og glæde ved livet, siger han.

Opskriften på en storfanger

I den bygd, hvor Flemming Jensen var lærer, havde han masser af tid til at køre hundeslæde, fiske, jage og snakke med de andre i bygden.

– Jeg var jo både lærer og skoleleder og så var jeg meget overbærende med mig, siger han.

– Og jeg ville gerne vide, hvordan man bliver storfanger, siger Flemming Jensen. Almindelige fangere kommer hjem med et bytte, der svarer til den tid, de har brugt på at hente det. Men en storfanger er enten hurtigere eller kommer med større fangst på samme tid.

– Du skal bare blive, hvor du er og lære naturen, vinden, vejret og dyrene at kende, siger storfangeren, da Flemming Jensen spørger, hvordan man bliver storfanger.

– Hvis vi bliver, hvor vi er, så slår vi rod og det er godt for venskaber, ægteskaber og andre relationer, der er med til at gøre os til hele mennesker, siger Flemming Jensen. Ved at have sin rod, hvor man er, så rulles tæppet ud for en energikilde uden lige.

– Og vi skal huske at give os tid og måske tænke på, at i Grønland går tiden ikke – den kommer.

Og i morgen er det torsdag. Gad vide hvad den bringer med sig?

 

Se billeder: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.547486071968628.1073741836.371861676197736&type=3

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk