Temaet for onsdag aften, hvor politikere og frivillige mødtes i det tidligere H&M i Perlegade i Sønderborg gik på, hvordan Sønderborg Kommune kan støtte og styrke det frivillige arbejde fremover. De foreløbige tanker er beskrevet i en plan, der handler om det aktive medborgerskab. Den har sundhedsudvalgsformand Helge Larsen arbejdet med i længere tid.
“Aktivt medborgerskab er ikke en spareplan”, siger borgmester Erik Lauritzen
, der havde sat sig selv og venstres Claus Klaris i panelet sammen med blandt andre Martin Zeissler Nordborg, Hans Stavnsager fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde og en person fra Landsbylaugene samt en fra FOA.
“Kommunen skal sørge for meget, men ikke alt. Og det gode liv mener jeg, opstår i fællesskabet med andre”, siger Erik Lauritzen til de godt 200 deltagere, der kom fra både kommune og den frivillige verden. Og der opstår fællesskaber omkring frivillighed uanset om det er i idrætsforeningerne, de sociale foreninger eller såkaldte patientforeninger.
FOA siger OK
En stor del af de ansatte på kommunens plejecentre er organiseret i FOA, der blandt meget andet holder øje med, om frivillige overtager personalets opgaver, så kommunen kan ende med at spare personale på grund af frivillige. Heldigvis viser det sig, at lederne på plejecentrene er gode til at sikre, at de frivillige ikke bevæger sig ind på personalets områder.
“Men det bekymrer at læse på nogle plejecentres hjemmesider, når de skriver, at uden de frivillige, så kunne de ikke eksistere”, siger FOA-
repræsentanten.
Selvom frivilligheden fungerer glimrende på plejecentrene, så er det ikke en garanti for, at den gør det alle steder, hvor det er kommunen, der driver stedet. Det blev gjort tydeligt i en lille case, som nogle skuespillere viste.
Casen viste en problemstilling fra et behandlingssted for selvmordstruede unge, hvor der er behandlere om dagen og frivillige om aftenen. En mor hører, at hendes datter, der havde været på stedet en aften, blev modtaget af frivillige.
Moderen ringer straks og får en forklaring fra en frivillig, der siger, at uden frivillige, så ville der være lukket i aftentimerne. Og hun fik sagt, at al behandling foregår i dagtimerne. Alligevel går moderen til pressen, der kan skrive en artikel om, at kommunen overlader selvmordstruede unge til amatører.
Læren af den case var, at når der er et mix af professionelle og frivillige, så er det vigtigt at gøre det tydeligt, hvem der gør hvad. Ikke bare internt, men også udadtil.
Kan sagtens gøres
Netop sådan er scenen på Sønderborg Kvinde- og Krisecenter, hvor frivillige har vagterne i aften- og nattetimerne. De kvinder, der opsøger huset, ved, at de frivillige gerne lytter og er omsorgsfulde – men også at de ikke giver råd og vejledning. Det gør lederen Ruth Malle og hendes ansatte derimod.
På plejecentrene beder en pårørende heller ikke en af de frivillige om at følge en af de ældre på toilettet. De pårørende, der kommer på centrene, ved, at de frivillige tager sig af underholdningen og de ansatte af plejen.
Demokrati blandt frivillige
Hans Stavnsager fra Center for Frivilligt Arbejde bragte snakken ind på demokrati omkring den frivillige indsats. Og han spurgte til, om de frivillige i et landsbylaug sikrer sig bred opbakning i landsbyerne.
“Lad os sige, at 51 procent af borgerne stemmer for en idé, der kommer fra landsbylauget. Trækker man så den beslutning ned over hovedet på de 49 procent, der er imod”?
Repræsentanten fra landsbulaugene kan ikke forestille sig situationen, fordi der indtil videre har været stor opbakning bag beslutninger og initiativer. I landsbyerne holdes der større møder om tingene – og bagefter drikkes der kaffe og snakkes i hjemmene, hvor beboerne mødes på kryds og tværs og finder ud af, hvad de mener om det ene og det andet.
Når kaffemøderne er klaret, så kan der indkaldes til et nyt fællesmøde og så finder man den rigtige løsning.
Demokrati internt i frivillige foreninger er som regel sådan, at de, der arbejder mest for sagen, har mest indflydelse. Det er jo dem, der skal bære initiativerne igennem hverdagene.
Frivillige skal komme selv
Martin Zeissler ville aldrig komme, hvis kommunen stod for et projekt som hans.
Frivillighed opstår som regel af sig selv. Nogle gange i protest over, at der nogle ting, som de frivillige mener, det offentlige burde gøre. Når det offentlige så ikke gør det, så træder ildsjælene til. Et glimrende eksempel på det, er den frivillige indsats for syrerne i Nordborg, som Martin Zeissler fik sat i gang efter et stormøde i den lokale hal.
“Hvis kommunen havde sat projektet op og spurgt, om jeg ville være en del af det, så havde jeg sagt nej”, siger Martin Zeissler. Han synes ikke, at kommunen skal efterspørge frivillighed. Det er han ikke alene om at synes:
“Jeg kommer rundt i hele landet og har endnu ikke hørt en eneste frivillig sige, at hun er det for kommunens skyld”, siger Hans Stavnsager fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde i Odense. Han forklarer, at det er vigtigt for de frivillige, at de ikke “hyres” af kommunen – og man skal huske, at bliver de utilfredse, så går de bare et andet sted hen.
Planen for aktivt medborgerskab er lige nu forankret i Sundhedsudvalget og den skal så igennem en række forskellige møder, inden den måske bliver til en køreplan for frivillighed gennem et kommende Medborgerskabsråd.
Undervejs i processen får kommunen set, at frivillige ildsjæle ser ser sig selv som frie fugle.
Og frie fugle vil ikke holdes i kort snor.
