Genforeningen: Valgstudiet på Sønderborg Slot måtte lukke dørene

13. februar 2020 GF2020

Torsdag aften var der – i anledningen af 100-året for Genforeningen – genoplivet en valgaften, der handlede om de to folkeafstemninger den 10. februar og den 14. marts 1920 i en moderne form. Riddersalen på Sønderborg Slot var omdannet til et valgstudie – og klar til afstemningsfest.

Valgaftenen, som var arrangeret af Historisk Samfund og Als og Sundeved samt Historisk Samfund Sønderjylland trak så mange gæster, at det blev nødvendigt at lukke dørene og sige nej til adskillige, der gerne ville have fulgt afstemningen på tætteste hold.

Artiklen fortsætter under annoncen

En valgdækning kræver selvfølgelig, at der er eksperter i studiet. Og det var der. I takt med at resultaterne strømmede ind fra de mange valgsteder i Sønderjylland gav aftenens talknusere og kommentatorer, de lokale eksperter, historikerne René Rasmussen og Carsten Porskrog Rasmussen give deres bud på, hvorfor det lokalt gik som det gik.

René Rasmussen lovede kækt, han ville æde sin stråhat, hvis ikke aftenen ville give dansk sejr i afstemningszone 1 og kunne måske have fortrudt lidt, da det første resultat blev telegraferet:

“Det er fra Vester Højst, hvor der er 16 danske og 16 tyske stemmer”, sagde Carsten Porskrog Rasmussen og tilføjede, at det ikke tegnede godt for kollegaens stråhatt.

“Men nu er 32 stemmer heldigvis ikke et tegn på, at det er den vej det samlede resultat går”, sagde René Rasmussen.

I Glücksborg var der sikker tysk sejr.

“Her stemte de tyske skovløbere og deres koner tysk og det gav resultatet 8-0”, sagde René Rasmussen.

Als var et meget dansk område, men i Augustenborg var der tæt løb med 256 danske og 236 tyske stemmer.

“Augustenborg er jo en tysk institutionsby”, sagde René Rasmussen.

Studievært Kristian Pallesen spurgte de to eksperter, hvordan optællingen af stemmer foregik.

“Der tælles på de enkelte valgsteder og derefter bliver resultatet telegraferet til Flensborg, hvorfra det samlede stemmetal bliver givet”, sagde Carsten Porskrog Rasmussen.

I valgstudiet blev samtlige valgdistrikters stemmetal i både zone et og to behandlet – og der kom forklaringer på, hvorfor der var dansk eller tysk flertal.

Valgresultatet

Der var 111.162 stemmeberettigede i den nordlige del af Slesvig. Heraf var de 77.054 født og bosat i området. 6.001 var tilflyttet, mens 27.853 af de stemmeberettigede var fraflyttet. 254 udviste havde også mulighed for at stemme.

I Haderslev afgav 8.484 deres stemme og heraf var de 5.209 på dansk tilhørsforhold.

I Aabenraa stemte 2.224 ud af 4.949 dansk.

Sønderborg var der 2.029 danske stemmer ud af 4.630.

I Tønder var der 750 stemmer ud af 3.198 til fordel for Danmark.

I Christiansfeld stemte 247 ud af 371 dansk.

Gråsten var der 541 danske stemmer ud af 916.

Nordborg blev der sat 520 krydser ved Danmark ud af 847 mulige.

Augustenborg blev der stemt dansk 256 gange ud af 492 mulige.

I Højer kunne 800 stemme – og 219 af dem stemte dansk.

I Løgumkloster stemte 542 ud af 1058 vælgere dansk.

Stemmer fra landdistrikterne

Samlet set var der tysk flertal i byerne, men samlet stemte 83,8 procent af de stemmebrettigede på landet dansk.

I alt var der næsten 63.000 danske stemmer på landet mod 12.000 tyske.

Kommuner uden tyske stemmer er sjældne, men i over halvdelen af alle landkommuner var den tyske stemmeandel under 15 procent. Det gælder for hele linien Aabenraa-Løgumkloster, på Als og Sundeved og langs Vadehavet.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk