Pressemeddelelse:
Det er blevet en travl sommer ud over det sædvanlige på den sønderjyske del af Hærvejen. Kimende telefoner, utallige forespørgsler og stigning i bookninger langs den historiske rute vidner alt sammen om, at Hærvejen kan være på vej ind i en helt ny storhedstid. Denne gang er det dog ikke som knudepunkt for handel, hære og religiøse strømninger fra Europa, men som destination for tusindevis af vandrere fra ind- og udland.
– For at sige det lige ud af posen: Det er vildt! Vi har rygende travlt og oplever denne sæson en hidtil uset stor interesse for den sønderjyske del af hærvejen. Vi kan endnu ikke sætte tal på, for sæsonen er stadig i gang. Og selv når vi ved præcis, hvor mange overnatninger og vandrepakker, der er blevet solgt, er der jo stadig rigtig mange vandrere, der benytter de mange gratis teltpladser langs ruten. Men én ting er sikkert: Hærvejen hitter som aldrig før, fastslår Helle Østergaard, der er bureauleder på Kruså Turistbureau, blot et stenkast fra den dansk-tyske grænse.
Ingen entydig forklaring
Der er ingen entydig forklaring på den stigende popularitet. Men Helle Østergaard peger på et samspil mellem fire forskellige faktorer, der både sammen og hver for sig kan være med til at forklare den overraskende popularitet og stigning i antallet af vandrere på den sønderjyske del af hærvejen.
– For det første ser vi både i Danmark og Europa en klart stigende interesse for de historiske vandreruter. Det gælder både familier, der tager på kortere vandreture, professionelle vandrere og ikke mindst pilgrimsvandringer, hvor turen handler om ro og sjælelig fordybelse på de gamle ruter F.eks. har vi lige siden Pilgrimsruten i 2008 blev etableret langs den eksisterende Hærvejsstrækning fra Vejen til Rendsburg i Tyskland, oplevet stigende søgning. Men slet ikke i den grad, som vi oplever denne sommer, siger Helle Østergaard.
Porten til Europa
For de mange vandrere kan netop Sønderjylland virke som det mest naturlige sted at starte vandreturen, hvilket ifølge Helle Østergaard kan være anden en oplagt forklaring.
– Den sønderjyske del af hærvejen er i sagens natur noget særligt, da det bogstaveligt talt var her, at porten til Europa lå. På den måde blev egnen første stop for alle nye ideer og strømninger, der bevægede sig med de færdende på Hærvejen. På samme måde er det ikke usandsynligt, at vi her i det sønderjyske nu er blevet første stop på vandringsturen – uanset om den går mod syd eller nord forklarer Helle Østergaard.
Så sent som i 2010 var det en arkæologisk sensation, da man i grænselandet endelig fandt og udgravede den fysiske port mellem Danmark og Europa. Den seks meter brede port var en del af Dannevirkes enorme voldanlæg, der fra ca. 600 til 1200-tallet var danernes forsvarsværk mod fjender sydfra. Al trafik skulle igennem porten, og på den måde blev det sønderjyske område på begge sider af den nuværende grænse et naturligt knudepunkt for al økonomisk, social og kulturel udveksling mellem Danmark og Europa gennem adskillige århundreder.
– Alle måtte igennem porten, høj som lav. Her har handelsmænd fragtet flint, rav, huder, honning og jydepotter og okser til Mellemeuropa. Sydfra kom kristendommen til Danmark gennem porten, og siden søgte danske pilgrimme den anden vej til apostlens grav i Santiago i Nordspanien, Peterkirken i Rom og Jerusalem. Hære, fyrster og konger har alle måttet følge Hærvejen og passere gennem det sønderjyske område. Det gør denne del af Hærvejen til et unikt stykke historie, som mange vandrere tiltrækkes af, siger Helle Østergaard.
To ruter krydser spor
Ifølge Helle Østergaard er der yderligere to faktorer, der kan være med til at forklare det markante boom i søgningen mod den sønderjyske del af 
hærvejen.
– Lige præcis i dette område møder hærvejen en anden populær vandrerute, nemlig Gendarmstien. Lidt nord for Padborg krydser de to historiske ruter og to forskellige tidsepoker hinanden. Vandring på Hærvejen og Gendarmstien er to forskellige oplevelser, der hver byder på deres særpræg og historie. Så at der kan vandres på dem begge på en og samme tur, formoder vi også er en af grundene til, at vandrere søger her til området, siger Helle Østergaard.
I 1800-tallet patruljerede de danske gendarmer dagligt den 74 km lange rute fra Padborg til Høruphav ved Sønderborg. Opgaven var at holde udkig efter smuglere, som forsøgte at bringe varer ind i eller ud af landet uden at betale den told, der gennem århundreder var en af Danmarks vigtigste indtægtskilder. Gendarmstien mistede sin oprindelige betydning i starten af 1900-tallet, men er i dag en populær vandrerute.
En del af Europas rute-netværk
Sidst men ikke mindst peger Helle Østergaard på, at hele Hærvejen i maj i år endelig er blevet kædet helt sammen. Hidtil er Hærvejen sluttet i Viborg, men otte nordjyske kommuner har sammen med Viborg Kommune i de sidste tre år arbejdet for at føre ruten hele vejen til færgebyerne ved Kattegat og Skagerrak med forbindelse til Norge og Sverige.
– Udvidelsen betyder, at Hærvejen med et er blevet næsten dobbelt så lang, og at Hærvejen for alvor er blevet en del af det europæiske rutenetværk. Hærvejen er således den danske del af den europæiske kulturrute ”Olavs-vejene”, der fører til Olav den Helliges grav i Nidaros domkirke i Trondheim. Samtidig er Hærvejen en del af verdens nok mest kendte vandre- og kulturrute, Caminoen, der leder til Santiago de Compostela, siger Helle Østergaard.
Knokler for at følge med
På turistbureauet i Kruså glæder Helle Østergaard sig uanset årsagen over den fornyede interesse for Hærvejen, der giver masser af travlhed i sommervarmen.
– Vi kan godt følge med, men vi har ikke tidligere oplevet en sådan efterspørgsel. Den gælder faktisk alle former for vandring og cykling på Hærvejen, men måske skiller særligt den stigende forespørgsel på færdige vandrepakker sig ud. Her skal man ikke tænke så meget på, hvor man skal overnatte eller bagagehåndteringen, for det tager vi os af. I stedet kan man koncentrere sig om turene, hvor der både vandres på Hærvejen og Gendarmstien, imens professionelle guider formidler områdets helt særlige historie og kultur. Så lige nu har vi travlt med at få de få de sidste vandrepakker på plads, så ingen ringer forgæves, slutter Helle Østergaard.
