Realdania støtter foreningers og NGO’ers nyskabende aktiviteter fra coronatiden

Pressefoto: Leszek Glasner, Getty Images
Pressefoto: Leszek Glasner, Getty Images
14. september 2022 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Under coronaen fandt foreninger, NGO’er og andre grupper af frivillige på helt nye aktiviteter i andre rammer end de sædvanlige. Aktiviteter som det er værd at genoptage, fastholde og bygge videre på, fordi de kan bidrage til at skabe bedre livskvalitet også efter pandemien.

Nu åbner Realdania nu for puljen ‘De nye folkerum’ på to millioner kroner, som skal støtte netop disse aktiviteter og projekter. Det sker som en del af Realdanias indsats ‘RESPOND – rammerne for den nye hverdag’, der undersøger, hvordan COVID-19 påvirkede vores adfærd, og hvordan vi kan omsætte den nye viden og nye initiativer til bedre livskvalitet i fremtiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Da landet lukkede ned, kunne vi ikke længere mødes fysisk i de samme rum og bygninger, som vi gjorde før pandemien. Mange af de aktiviteter, vi før lavede inden døre, flyttede udenfor og foldede sig ud på nye måder – til glæde for mange. Det opstod af nød, men meget er værd at lære af og holde fast i også i fremtiden. Det vil vi gerne understøtte med denne pulje, som er rettet mod civilsamfundets mange ildsjæle”, siger projektchef Anne Gade Iversen fra Realdania i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvordan reagerer civilsamfundet i en krisetid?

Ud over at støtte aktiviteter, som kom til verden i coronatiden, skal ‘De nye folkerum’ også hjælpe med at gøre os alle klogere på, hvordan civilsamfundet reagerede, da det pludselig blev en udfordring for mennesker at samles om aktiviteter i de vante fysiske rammer.

Realdania samarbejder med Videncenter for Folkeoplysning, Vifo, om ‘De nye folkerum’, og Vifo vil blandt andet indsamle eksempler på nyskabelser fra foreninger og organisationer under corona.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Selvom de enkelte foreninger eller organisationer måske ikke synes, at det var den helt store nyskabelse, de lavede, har de værdi alligevel. For når man lægger eksemplerne sammen, kan man se nogle tendenser på tværs, som viser konturerne til fremtidens civilsamfund. Vi er optaget af de perspektivrige elementer, som kan tages med videre i tiden efter pandemien”, siger chefanalytiker i Vifo, Maja Pilgaard, der skal stå for analysearbejdet.

Vifo har selv fulgt udviklingen af danskernes fritidsvaner gennem coronatiden, og derfor håber centerleder Henriette Bjerrum, at mange foreninger, organisationer og frivillige vil søge Realdanias nye pulje:

Artiklen fortsætter under annoncen

“For så vil vi ikke bare blive endnu klogere på, hvordan det danske civilsamfund tacklede COVID-19, men også på, hvordan det vil se ud i fremtiden”.

Fra tomrum til hjerterum

Puljen, som foreninger, NGO’er og grupper af frivillige kan søge, har fire fokusområder og et wildcard:

Kulturen i nye rammer: Nye scener og kanaler, hvor man kan være sammen om at opleve musik, dans, teater, ord, billeder og andre former for kultur eller nye måder at få alle med til at skabe kultur.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bynær natur og grønne mødesteder: Nye muligheder for og måder at bruge naturen i og omkring byerne – som for eksempel udendørs silent disco, gåfællesskaber, yoga i parken eller nye, fælles haver i boligområder.

Nye nabofællesskaber: Nye måder at mødes og være sammen på – ude på vejen, nede i gården, på nettet, legepladsen eller i det store fælles kælderrum, som ellers altid bare har stået tomt.

Fremtidens foreningsliv: Bedre måder at drive forening på med nye aktiviteter, alternativ brug af faciliteter, kommunikation eller en ny måde at drive foreningen eller aktiviteterne på.

Wildcard: Aktiviteter eller projekter uden for de fire fokusområder, men som alligevel har potentiale til at inspirere andre foreninger, organisationer og frivillige fællesskaber.

Puljen består af i alt to millioner kroner og det er muligt at søge op til 100.000 kroner inklusiv moms pr. aktivitet.

Aktiviteten eller projektet kan enten være skabt på eget initiativ eller være en del af et samarbejde med andre aktører som for eksempel biblioteker, kommuner, institutioner, menighedsråd, museer eller teatre.

Der er nedsat en jury, som vil bedømme ansøgningerne.

Læs mere om, hvordan man søger puljen ‘De nye folkerum’.

26. april 2024 Sport, Sønderborg

Tre hold fra Dybbøl Badminton var med til DM

26. april 2024 Sport

Dybbøl Badminton havde tre ungdomshold med til Danmarks Mesterskaberne for Ungdomsspillere, DMU, i henholdsvis U11, U13 og U15. Mesterskaberne fandt sted i Brande, Vorbasse og Gelsted og der var hold med fra hele landet. Holdene var kommet til finalekampene efter at have kvalificeret sig gennem regionale turneringer hen over sæsonen, skriver Dybbøl Badminton. Holdkampe i […]

Læs mere...