Som Ringrider-optoget bevæger sig gennem Sønderborg, kan det klart ses, at der er system i det. Mange har gennem tiderne spurgt Ringridermuseet efter, hvilket system er optoget opstillet, skriver Ringridermuseet på deres hjemmeside.
I det store og hele har det været næsten uændret siden 1888. Med 100 års jubilæet i 1988 kom der et nyt indslag til, som er blevet bevaret.
Det er fanerne fra ringrider-foreningerne i Asserballeskov, Augustenborg, Broager, Frydendal, Guderup, Høruphav, Kegnæs, Lysabild, Nordborg, Skovby, Sundeved, Sundsmark, Svenstrup, Søby, Vollerup, Tandslet og Tombøl. I 1994 ændredes farverne på vimplernes lanser, således, at de ikke mere fortalte hvilke baner rytterne kom fra og dermed hjemegnen. Nu er alle vimpler rød/hvide.
Optoget er sammensat således: I spidsen de 6 ridende Herolder, derpå følger et orkester, vanligvis Sønderborg Garden, Formanden og hans to adjudanter, Sønderborgs fane og to fanebeskyttere, et orkester, Sønderborgs standard, Ritmesteren.
Læs mere HER