Over hele landet bliver børn, der tidligere ville have gået i specialklasse, nu inkluderet i en almindelig folkeskoleklasse, men det sker, selv om mange af folkeskolelærerne ikke er klædt på til at håndtere eleverne, skriver Politiken.
Formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, kalder det dybt bekymrende.
– Oplevelsen blandt forældrene er, at der er langt mellem de lærere, der er rigtig dygtige til at kunne inkludere eleverne. De fleste lærere kan lidt og ved lidt og prøver lidt. Det undrer mig meget, at man har vedtaget en lov, inden man har sikret en efteruddannelse af lærerne. Det går ud over børnene, siger hun til avisen.
Folketinget vedtog i 2012 en lov, der betyder, at færre børn vil få specialundervisning.
Frem mod 2015 skal mellem 7.000 og 9.000 elever med særlige behov inkluderes i normalundervisningen. Det svarer til en elev i hver tredje klasse.
Det kan være børn, der er svært ord- og talblinde, børn med ADHD eller autisme i lettere grad og børn med adfærdsproblemer.
Ønsker uddannelse til opgaverne
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen vil have efteruddannelse til lærerne og specialpædagogisk ekspertise på skolerne.
– Man er startet på en inklusionsproces og kæmper nu for at få fulgt op med de nødvendige kompetencer. Man skulle have forberedt skolerne på opgaven først«, siger Bondo.
Han ser en risiko for, at »opbakningen til folkeskolen står og falder« med de manglende kompetencer.
– Vi hører bekymrede forældre sige: Skal vores børn have en dårlig undervisning, fordi læreren bruger meget af sin tid på børn med særlige behov?
På vælgermøder op til kommunalvalget gav Sønderborgs lærere udtryk for bekymringer for, hvordan en lærer skal kunne rumme både autister, børn med ADHD og måske ordblinde i én klasse. Her svarede tidligere byrådsmedlem Jørgen Jørgensen fra SF:
– I skal bare spørge jeres skoleleder, for det er hans ansvar at lede og fordele.
Klæder lærere på efter behov
Formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, mener ikke, at det er nødvendigt, at alle lærere har socialpædagogiske
kompetencer.
– Det er ikke i alle klasser, at der er elever med særlige behov. I de klasser, hvor der er, skal specialkompetencerne være der.
Jane Findahl, der er formand for KLs Børne- og Kulturudvalg, mener, at lærerne som udgangspunkt har en god faglig og pædagogisk uddannelse, og at lærere og skoleledere må bruge den viden, der findes i forskningen og i kommunerne.
– Men det er nødvendigt, at vi i kommunerne er opmærksomme på og understøtter, at den vidensdeling rent faktisk finder sted på skolerne, så lærerne føler sig tryggere, skriver hun i en mail til Politiken.