Sønderjyske Håndbold: Karantæne til en række spillere

25. september 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

DIFs matchfixingnævn har ikendt spillere fra håndboldklubberne SønderjyskE og BSV karantæne og bøde på 1.000 kr. for brud på reglerne om uetisk adfærd. Hensyn til retssikkerheden for de mange spillere på de to hold har vægtet tungt og bl.a. derfor har sagsbehandlingen taget tid.sønderjyske

Artiklen fortsætter under annoncen

Otte spillere i BSV har hver fået en spilledags karantæne og en bøde på 1.000 kr. for at have betalt 15.000 kr. fra BSV’s bødekasse til Sønderjyske, hvis Sønderjyske kunne vinde en kamp over Skanderborg Håndbold i den sidste kamp i grundspillet i håndboldherreligaen sæson 2013/2014. Da Sønderjyske vandt kampen, blev beløbet efterfølgende overført til Sønderjyskes bødekasse.

Hovedparten af Sønderjyskes spillertrup har også fået en spilledags karantæne og en bøde på 1.000 kr. for at have taget imod de 15.000 kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Karantænen skal for den enkelte spilleres vedkommende være udstået inden den 1. december 2014.

Sportsdirektør i SønderjyskE håndbold, Simon Lindhardt, er overordnet set tilfreds med dommen.

– Det er en god løsning. Her straffer man spillerne for det, de har gjort, men man undgår at straffe klubben alt for hårdt, i og med vi har otte kampe vi kan afvikle karantænerne på, siger han til TV SYD.

Og hos DIF mener man også, at straffen er rimelig.

– Spillerne er ikendt en relativt mild sanktion, men der er dog tale om karantæne. Der er ikke tale om matchfixing, men om en anden og mildere form for uetisk adfærd. Det er en klar overtrædelse af reglerne, at BSV-spillere ved at give en pengegave til Sønderjyske-spillere forsøger at påvirke udfaldet af en konkurrence mellem to andre hold. Og ligeledes en klar overtrædelse, at spillere på Sønderjyskes hold modtager gaven. Derfor har nævnet fundet grundlag for at ikende de pågældende spillere på begge hold en karantæne og en mindre bøde, siger formand for DIF’s matchfixingnævn, Torben Jessen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Følgende spillere fra SønderjyskE har fået karantæne:sønderjyske

Anders Petersen
Andreas Nielsen
Henrik Storm Pedersen
Oliver Eggert
Simon Kristiansen
Christopher Huus

Artiklen fortsætter under annoncen

Claus Kjeldgaard
Morten Thrane
Casper Zachariassen
Kasper Køser Thomsen
Kenneth Bach Hansen
Steffen Riisbøl
Andreas Toudahl
Martin Kærgaard Pedersen
Daniel Eggert
Magnus Gullerud
Anders Zachariassen
Mike Paulsen

Bemærk at det er navne fra den daværende trup

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...