SønderjyskEs håndboldherrer vandt på Sjælland

Morten Bjørnshauge. Foto: SønderjyskE
Morten Bjørnshauge. Foto: SønderjyskE
1. april 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag aften skulle SønderjyskEs forsøge at fortsætte den gode stime af gode håndboldkampe på en svær udebane i Nordsjælland hvor de med en sejr kunne holde fast i muligheden for en plads i slutspillet. SønderjyskE ligger nu nummer otte i Herreligaen

Sejren kom i hus og det på overbevisende facon efter resultatet 29-36.

Vi var bagud med 6-5 midt i første halvleg, men derfra var vi i front resten af kampen og kunne gå til pause med en 2 måls føring på 12-14, skriver SønderjyskE i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I gennem de sidste 30 minutter øgede vi stør og roligt føringen der på et tidspunkt lød på 10 mål ved 20-30 efter 51 minutter og der var aldrig tvivl om udfaldet af kampen.

Fredag aften var SønderjyskE helt klart det bedste hold og kan se frem mod onsdagens kæmpeopgør mod Skanderborg Aarhus hvor de, hvis alt går vel kan sikre sig en plads mellem de otte bedste i rækken

Morten Bjørnshauge godt tilfreds

SønderjyskEs brølstærke stregspiller, Morten Bjørnshauge, bidrog med fire mål selv til festen og han siger efter kampen:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi står lige nu et sted hvor vi alle arbejder benhårdt både til træning og kamp og derfor har vi også ramt en god stime. Vi vinder fortjent i Nordsjælland fordi vi er gode til at omstille os på deres 7 mod 6, Vi tager et par forsvar hvor vi står i 6-0 og derefter springer vi til 5-1, hvilket gør at de ikke for alvor bliver trygge i deres angrebsspil”, siger han og tilføjer:

”Til gengæld er vi trygge i vores defensiv hvor vi ikke skal bruge flere angreb til at finde rytmen. Vi tror på vores koncept og har fået mange værktøjer indarbejdet, som gør, at vi ved hjælp af små justeringer kan imødegå modstandernes taktiske træk”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nordsjælland Håndbold – SønderjyskE

Stillingen: 29-36 (12-14)

SønderjyskE: August Wiger 9, Tobias Møller 5, Noah Gaudin 4, Andreas Lang 4, Morten Bjørnshauge 4, Tobias Olsen 3, Sebastian Augustinussen 2, Jacob Bagersted 2, Oliver Nielsen 1, Nikolaj Svalastog 1, Oliver Nøddesbo Eggert 1.

Redninger: Kasper Larsen 16/41, Rasmus Bech 0/4

Nordsjælland Håndbold: Nichals Hald 7, Matias Campbell 5, Carl-Emil Haunstrup 4, Julius Mørch 4, Kristian Olsen 3, Tim Rantala 2, Gustav Bruun 1, Tobias Jørgensen 1, Magnus Kronborg 1, Jeppe Cieslak 1.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...