Når politikere tænker på sundhed, så handler det meget om kroner og ører og regningen skal deles mellem kommunen og regionen.
“Vi har fået en ganske god aftale, der handler om samarbejde mellem praktiserende læger, regionen og kommunen”, siger Sundhedsudvalgsformand Helge Larsen. I aftalen er der elementer indenfor de tre områder, som det handler om.
“Nemlig alt det forebyggende, behandling og efterbehandling”, siger Helge Larsen. Forløbet har været godt og der er hentet virkelige gode aftaler for Sønderborg.
“Og det skyldes en stærk forvaltning, hvor de virkeligt var klædt på til opgaven”, siger Helge Larsen. Han siger videre:
“Jeg vil i den anledning gerne rose Bente Larsen og hendes forvaltning og også Tim Hansen og hans medarbejdere. I har gjort det godt”, siger Helge Larsen.
Svært at lægge planer
Netop sundhedsområdet er svært at lægge langsigtede planer for. Befolkningssammensætningen spiller en stor rolle og det gør alt forebyggende også.
“Det er ingen hemmelighed, at der bliver flere af os over tres år – og vi er noget dyrere på behandlingskontoen end foreksempel børn på ti”, siger Helge Larsen.