Tøjbutikken Schlott bakker op om MENs CUTs Knæk Cancer-auktion

18. oktober 2018 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Brian Schlott fra tøjbutikken Schlott har bestemt sig for at give et gavekort på en Hugo Boss-habit til Lena Krag Schmidt fra MENs CUTs Knæk Cancer-auktion, der finder sted torsdag i den kommende uge.

En habit fra Hugo Boss har en værdi på 4000 kroner.

“Jeg synes, der er spræl i det, når Lena Krag Schmidt sætter noget i gang, så det vil jeg gerne støtte”, siger Brian Schlott til SønderborgNYT.

Rigtigt mange lokale virksomheder og butikker har doneret gavekort, der fortrinsvis indeholder en oplevelse og indtægterne fra auktionen plus entré-indtægten sendes ubeskåret til Knæk Cancer-indsamlingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Auktionen finder sted næste torsdag kl. 19 og det koster 100 kroner at komme indenfor og blive en del af oplevelsen. Billetterne sælges i MENs CUT.

Med i prisen er de spændende retter fra Det Sønderjyske Køkken, et glas vin eller tre, gin fra Vinspecialisten samt god musik med Hartmut Holtz-Söderberg.

Lena Krag Schmidt havde sin første Knæk Cancer-auktion sidste år, hvor hun sendte 45.000 kroner videre til Knæk Cancer.

19. maj 2024 112, Sydals

Det er højsæson for have- og naturbrande

19. maj 2024 112

  Efter en lang vinter, hvor frosten har drænet planterne for vand, skal der kun en smule sol til at udtørre naturen og skabe brandfare, oplyser Beredskab Sønderborg. Det er især aske og cigaretskod, afbrænding af haveaffald og brug af ukrudtsbrænder, der er årsag naturbrande. Og mange benytter det gode vejr i Pinsen til grill […]

Læs mere...