Touren: Augustenborg Landevej lukkes for trafik i to dage

25. april 2022 Tour de France Skrevet af: Redaktion

Når Tour de France kommer til Sønderborg den 3. juli, vil der være store trafikale forandringer mange steder i byen. Ikke mindst i målområdet, der er defineret som strækningen Augustenborg Landevej fra Borgmester Andersens Vej til Grundtvigs Allé.

Hele strækningen er lukket for al trafik fra lørdag den 2. juli klokken 18 til mandag den 4. juli klokken 01. Det betyder, at alle beboere – både private, virksomheder, forretninger m.m. – hverken kan komme ind eller ud med biler, lastbiler og lignende i tidsrummet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil dog være adgang for Brand & Redning, ambulancer, politi og lignende, skriver Sønderborg Kommune og håber, at alle beboere og virksomheder på strækningen tager de nødvendige forholdsregler, de kan i forbindelse med vejlukningen. Blandt andet ved at parkere deres biler hos en ven eller familie, hvis de skal bruge bilen i weekenden og ved at lave aftaler om levering af materialer uden for tidsrummet.

Der vil i god tid blive sat p-forbud op på strækningen, så ingen er i tvivl om, at biler parkeret på offentlig vej i målområdet, vil blive fjernet for ejerens regning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune håber, at beboere og virksomheder kan imødegå de gener, vejlukningen giver. Samtidig opfordrer kommunen alle på strækningen til på egen grund at holdes deres egen tour-fest.

Årsagen til lukningen er, at der skal bygges op til cykelløbets målområde. Det kræver både plads til officials, teknisk område, VIP, presse osv. Meget af materialet til målområdet kommer fra Nyborg i løbet af lørdag aften, og der må i den forbindelse forventes støjgener i området, når lastbiler kører til og fra. Opbygningen af selve målområdet vil gå i gang tidligt søndag morgen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der forventes flere tusinde tilskuere i målområdet, og hovedparten af tilskuerne kommer til at stå på nordsiden af Augustenborg Landevej. Det er den side, der er fortov på.

Sønderborg Kommune inviterer alle borgere på Augustenborg Landevej til informationsmøde tirsdag den 3. maj kl. 17 på Ulkebøl Skole. Borgere får invitation til mødet i e-boks.

Der vil senere blive indkaldt til et tilsvarende møde for virksomheder i og tæt på målområdet.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...